AKT II
（Det er mørkt paa Gaden udenfor Jeronimus' Hus, hvor Arv staar Vagt. I Baggrunden ses det festligt oplyste Komediehus og foran det en Maskebod. Et Ur slaar otte, idet en Nattevæger nærmer sig）
Scene 1
▼VÆGTEREN▲
Hov, Vagter! Klokken er slagen otte!
Nu skrider Dagen under,
og Natten vælder ud.
Bevar i Mørkets Stunder
vort Hus, o milde Gud!
Det ringer nu til Vagt.
Gør Pligt og Bod,
var ved godt Mod,
tag Tiden vel i Agt.
（til Arv）
Hav gjør han her saa silde?
▼ARV▲
Min Husbond har mig sat
til Værter her i Nat
indtil i Morgen tille.
▼VÆGTEREN▲
s ynkes jeg, Brorlille!
Det blir fuld ond en Vagt
og en besværlig Time.
Mens Kirkeklokker kime,
gaar Bysens Folk og stime,
tag han sig vel i Agt!
▼ARV▲
Jeg tar mig vel i Agt.
Et Stykke af en Stime,
en gammel Kostelime
Har her i Kors jeg lagt,
saa har det ingen Magt
Jeg er uforsagt!
▼VÆGTEREN▲
（idet han gaar videre）
Det ringer nu til Vagt
Gjor Pligt og Bod,
Vær ved godt Mod.
Tag Tiden vel i Agt.
▼ARV▲
Mod Haand og Fod
og Ledemod
har Troldtøj ingen Magt,
hvor dette Kors er lagt.
Hum! Nu jeg skal te'et,
er jeg dog ikke rigtig dristig ve'et.
"Op, min Sjæl! var frisk til Mode.
Mørkets Magter kan ej skade
den, der vil og gør det Gode,
den, der vil og - "
"den, der vil og gør det Gode.
"Aa, Fanden heller,
det er da'tte den Slags Slikkeri, der tuller.
（Sætter sig paa Trappen）
Mellem Kande, Krus og Potte,
hvor i Køknet. Kakler gløde,
kan en fattig Karl sig lotte
og med Bergefisk i Bløde,
Flesk og Finker, Smør og Fløde,
sødt og syltet Maven gotte.
Om jeg maatte,
gad jeg slikke mig til Døde.
Jeg er meget for det søde,
jeg er slikken som en Rotte.
Mellem Kande, Krus og Potte
smisker Ane mig i Møde,
buttet som en Bergsmotte,
Kinderne er æblerøde,
hendes Bryster dunebløde,
hendes Smørhuls-øjne skotte.
Om jeg maatte,
gad jeg slikke mig til Dode.
Jeg er slikken som en Rotte,
og du er min Sirupspotte.
▼VÆGTEREN▲
（i en ander Gade）
Det ringer nu til Vagt.
▼ARV▲
Min lille Sukkergris!
Min søde, lille Sukkergris!
▼VÆGTEREN▲
Tag Tiden vel i Agt!
▼ARV▲
Gid jeg maatte,
gad jeg slikke -
（Arv vender sig mod Porten, i det samme kommer ud af Huset Henrik forklædt som spogelse.）
Scene 2
▼HENRIK▲
（med grovt Mæle）
Ha-a-a! Ha-a-a! Ha!
▼ARV▲
A-a-a! A-a-a! A!
▼HENRIK▲
Nu skal du dø!
▼ARV▲
Ak, naadige Hr. Genganger!
▼HENRIK▲
Det er paa Tiden, Helvede erlanger -
▼ARV▲
Velbyrdige, velædle Hr. Gespenst!
▼HENRIK▲
―en af de fedeste af sine Fanger.
▼ARV▲
Ak, Eders underjordiske Excellents!
▼HENRIK▲
Potz Slappennents!
Was hast du misgetan? Bekenn's!
▼ARV▲
Ak, ak! højvelbaarne Død og Pestilens!
Jeg har ej gjoft Stort.
▼HENRIK▲
Stort eller smaat - bekend!
▼ARV▲
Men -
▼HENRIK▲
Fort, fort, fort!
▼ARV▲
Hr. Lucifer!
Jeg skal bekende alle mine Gjærninger.
Forgangen Uge stal jeg en Sæk Mel!
▼HENRIK▲
Naa!
▼ARV▲
En Stang Kanel!
▼HENRIK▲
Naa!
▼ARV▲
En Vin-Kandel!
▼HENRIK▲
Og saa?
▼ARV▲
For fjorten Dage siden
stal jeg en Dunk Mjød,
▼HENRIK▲
Naa!
▼ARV▲
―to af de store Kukkenbagerbrød,
▼HENRIK▲
Naa!
▼ARV▲
―item: tre Stykker røget Kød.
▼HENRIK▲
Og saa?
▼ARV▲
I Overgaars stal jeg en Flaske
ægte, gammel Rom,
som dog var tom.
Saa er der ikke mere.
▼HENRIK▲
Tænk dig om!
▼ARV▲
I Overgaars Nat stal jeg paa det søndre Loft -
Kokke… Kokke… Kokke… Kokke…
▼HENRIK▲
Naa! Naa! Naa!
▼ARV▲
Kokkepigens Jomfrudom.
▼HENRIK▲
Kokke… ha, ha, Jomfrudom.
（tager Dækket af sig）
Arv, estu mørkeræd? Tosse!
▼ARV▲
Henrik! Saa skal da osse -
▼HENRIK▲
Arv! En Suk Mel,
en Vin-Kandel,
en Flaske gammel Rom,
og hvad derefter kom,
og som især var groft -
▼ARV▲
Ak, Henrik Ebeltoft!
▼HENRIK▲
Tænk! paa det søndre Loft - !
▼ARV▲
Henrik von Ebeltoft!.
Du maa ej røbe mig!
▼HENRIK▲
Nej, jeg vil købe dig.
Lar du os rolig løbe vor Vej,
skal ingen af os røbe dig.
Top?
▼ARV▲
Top! Stop!
Hr. Jeronimus slaar mig ihjel!
▼HENRIK▲
Kokkepigens -
▼ARV▲
Vel! vel! vel!
I kan gaa, naar I vil
og Lykke til.
▼HENRIK▲
God Nat, Arv!
Sov sødt som i Overgaars.
（gaar）
▼ARV▲
（sparker til Kosteskaftet）
Gid Fanden lægge Pinde
mer i Kaars!
（En Sværm Stundenter paa Vej til Komediehuset passerer.）
Scene 3
▼STUDENTER▲
Af Sted! Af Sted!
Nu er det Sværmetid
for Pallas' Uglekuld.
Kom med! Kom med!
Thi Aftnen er saa blid
og Himlen stjernefuld.
Til Volds, til Volds
gik vi Latiner før,
da Svensken banked paa.
Til Solds, til Solds,
naar Hjernen løber tør,
vi lige modigt gaar.
（til Arv）
Dit Fjols! Dit Fjols!
Fej for din egen Dør!
Hvad glaner du vel paa?
（in i Komediehuset）
Af Sted! Af Sted!
Nu er det Sværmetid
for Pallas' Uglekuld.
▼EN STUDENT▲
（efter Arv）
Bunde! bunde!
▼ARV▲
Saa rejs ad Helved til, I sorte Hunde!
（En Flok Officerer paa Vej til Maskaraden.）
Scene 4
▼OFFICERER▲
Gibt Platz! Gibt Platz!
Nu tag, du Borgermand,
dit Kvindfolk vel i Agt.
Mein Schatz! Mein Schatz!
Was blickst du mich so an!
Soldaten gaar paa Vagt.
Hurra! Hurra!
Thi Dagen er vor Drots,
men Natten er vor egen.
Hussa! Hussa!
Enhver som byder Trots
maa vige for vort Tegn.
（slaar paa Sablerne; til Arv）
Ver da? Ver da?
Og møder vi en Klotz,
vi sparker den af Vej'n.
（ind i Komediehuset）
Gibt Platz! Gibt Platz!
Nu tag, du Borgermand,
▼EN OFFICER▲
Dit Kvindfolk vel i Agt.
▼OFFICERER▲
―Dit Kvindfolk vel i Agt.
▼ARV▲
（Efter dem）
Drolen annamme Jer,
I røde Dævler!
（En Skare unge Piger paa Vej til Maskaraden.）
Scene 5
▼UNGE PIGER▲
Let paa Taa og Hus forbi!
Der gik de, og her er vi!
Maanen skinner, Mørket svinder,
Natten blinder ej vor Sti.
Vejen er fri og aaben,
for vore lette Vaaben,
Vejen ligger klar og fri
for vort lette Kompagni.
Hjemme sad vi længe nok,
hvor, med Hagen paa sin Stok,
Fatter nikker smaat og drikker,
Moder vrikker paa sin Rok.
Godt, vi slap ud af Reden,
langt bort fra Kedsomheden!
Nu kan flagre frit vor Lok!
nu vi danse kan i Flok
（danser rundt om Arv）
Hvad er dette for en Blok?
Lad ham snurre som en Rok.
（snurrer og tumler rund med ham）
Nok! Nok!
▼ARV▲
o ve! O vok!
▼UNDE PIGER▲
（idet de gaar ind i Komediehuset）
Vejen ligger klar og fri
for vort lette Kompagni.
▼ARV▲
（raaber efter dem）
Far ad Hekkenfeld til!
Scene 6
（Leonard er kommet ud af Jeronimus ' Hus）
▼LEONARD▲
Der gad jeg nok vare med -
▼ARV▲
Godt, jeg slap af den Fortræd!
▼LEONARD▲
―jeg maa passe paa mit Sned,
▼ARV▲
Det var farligt, saa de sled!
▼LEONARD▲
―se at liste mig af Sted.
▼ARV▲
Der var en af dem, der vred
mig den ene Arm af Led.
▼LEONARD▲
Jeg maa passe paa mit Sned,
se at liste mig af Sted.
▼ARV▲
（idet de moder hinanden）
Herren vil da ej med dem?
▼LEONARD▲
Vær kun rolig!
Jeg gaar hjem.
Scene 7
（Idet Leonard gaar, kommer Henrik listende ud af Huset, og strax efter Leander, som er i Kappe og bærer en Maske.）
▼HENRIK▲
Herre! Herre! Kom kun frem!
▼LEANDER▲
Nu Arv! er Posten lystig?
▼ARV▲
Aa-jov!
▼LEANDER▲
Ja, gak saa trøstig
kun ind og sov,
vi gaar jo ej paa Rov.
▼ARV▲
Ja, men, Herre! med Forlov -
▼HENRIK▲
Arv! Arv! Du husker dog,
hvis du tænker dig lidt om,
Kokkepigens -
▼ARV▲
Mener du en Flaske gammel Rom?
▼HENRIK▲
Nej, jeg mener - Kokkepigens -
（Henrik og Leander gaar triumferende forbi）
▼LEANDER▲
Se, Henrik!
se, hvor Nat og Mørke
knuger den gamle Gaard,
hvor mine Fædre
gik til deres Dont,
til Sengs, til Bøn, til Drik!
Se, paa de blinde Ruder Søvnen ruger.
Vend dig saa om og se,
med aabne Luger,
det nye Hus med Glans i sine Blik!
Hør, hvor dets Vugge toner af Musik!
Se, Lyset volder ud af alle Fuger!
Sov trygt, du gamle Gaard!
sov sødt og roligt.
Luk for vor Tid kun dine Øjne til,
du kan ej se den, om du ogsaa vil,
du gamle Sæculum, du Søvnens Bolig.
Hil dig, du nye Hus,
hvor Folk forundret slog Øjet op
til Fest og Skuespil,
du klare, frie attende Aarhundred!
Dig jeg vælger, dig jeg hører til!
▼LEANDER, HENRIK▲
Dig vi vælger,
thi dig vi hører til.
Scene 8
▼HENRIK▲
（peger paa en Portechaise, der er standset i Baggrunden, og hvorfra der gjores Tegn）
Men, Herre, se! Som Venus steg af Havet,
hvis jeg da husker rigtig, hos de Græske,
sendes Jer her
den nye Tid, begravet
i Hylstret af den gamle - i en "æske".
▼LEANDER▲
Ja, Henrik, det er hende!
Det hvide Slør er Tegnet, jeg skal kjende.
（Hjælpe Leonora ud af Portechaisen, Henrik gjor ligesaa med Pernille）
Naar Hjertet brænder,
hvad Lykken sender,
med egne Hænder
du tager bedst.
Og ingen Venner
og nære Frænder
skal staa som Gæst:
Hvor Elskov byder til Bryllupsfest,
er Svenden den, der er Pigen nyest.
▼PERNILLE▲
（paa Henriks Arm）
Hyp, hyp, hyp, hyp, hyp,
hyp; min Hest!
Hvis du vil ha' mig
og holde af mig,
vær saa god, saa. ta' mig!
Bliv ellers a mig!
Det passer bedst!
▼LEANDER OG HENRIK▲
Stig ned, min Gæst!
Nu er det Fest!
▼ARV▲
（for sig）
Paa den Maner gad jeg saa mare
ogsaa vare Hest. Hi- hi!
▼LEONORA▲
Monsieur! Min, Herre!
Min Pigeære
med samt (desværre!)
den dybt indprentede Modesti,
de høje Dyder,
som Kønnet pryder,
mig strengt forbyder,
at jeg udtyder,
hvor højt mig fryder
hans Courtoisie.
▼LEANDER▲
Sig ej "min Herre"
og "Dyd" og "Ære",
men sig blot "Du"!
Da brister Hammen,
da brænder Flammen,
da viger Skammen
i samme Nu,
og du er fri
ved dette ene Ords Trylleri.
Sig Du! Sig Du!
▼LEONORA▲
Ja, jeg skal prøve.
Du! - Du! -
▼LEANDER▲
Kun ikke tøve!
▼LEONORA▲
Du! Du!
▼PERNILLE▲
（holder Henrik fra Livet）
Du river mig min Kaabe rent itu!
▼LEANDER▲
O, søde Blu!
Og nu! -
▼LEONORA▲
Du!
▼LEONORA, LEANDER▲
Nu slog det sammen!
Nu tændte Flammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu viger Skammen!
I dette Du,
i dette Nu!
▼LEANDER▲
Du skælver ikke?
▼LEONORA▲
Nej! Nej!
Nej, lad mig ligge
her og inddrikke
den Glans, der straaler
fra dine Blikke.
▼LEANDER▲
（kysser hende）
Nej, lad mig drikke
af Læbens Skaaler
det Du, der straaler
som Dug og maaler
min Lykkes Nu.
▼LEONORA▲
Ja, tag det, Du!
▼LEANDER▲
Du! Du!
▼LEONORA, LEANDER▲
Du! Du!
（Kysser og omfavner hinanden.）
Du! Du!
Nu tændte Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Nu
er hele Livet!
▼PERNILLE▲
Min Gud!
Han kysser. hende rent itu!
▼HENRIK▲
Hej, Herre!
Her er ingen Tid at duses.
Der er nogen, der pusler
i Hr. Jeronimuses Port.
▼LEANDER▲
Saa bort!
▼LEONORA, PERNILLE, LEANDER, HENRIK▲
Fort! Fort!
（Leonora og Leander ind i Komediehuset.）
▼PERNILLE▲
（til Henrik）
Hør et Ord, Kavaler!
Nu rask! Kom her!
Nu forstaar du vel nok,
hvad det er jeg har sagt:
ingen Næsvished mer.
Paa en zirlig Maner
maa du se at faa bragt
min Person i din Magt.
Jo, jeg kender dig nok,
Monsjø Ebeltoft!
Og jeg ved, til en Skok
du dit Hjerte har loft.
Du forstaar mig vel nok?.
Men lad dem bare svanse for dig,
du skal bare danse med mig.
Tra-Ia-la! Tra-la-la! Tra-la-la! -
Nu, saa kom og giv Agt,
lad os slutte en Pagt
med var Fod og var Haand fremstrakt.
Som to flyvende Fjer
under Nathimlens Pragt
vi begynder vor Jagt
nu i Takt.
▼PERNILLE, HENRIK▲
（til Arv）
En behagelig Vagt!
（Ind i Komediehuset.）
Scene 9
▼JERONIMUS▲
（indenfor）
Luk op! Luk op!
▼ARV▲
Nej stop! Her kommer ingen ud!
▼JERONIMUS▲
Det er mig, din Stud!
▼ARV▲
Hvad for en Mig?
▼JERONIMUS▲
Jeronimus.
Maa jeg ikke komme ud af mit eget Hus?
（Arv aabner）
Buret er tomt, og Fuglen fløjen!
▼ARV▲
Poppegøjen?
▼JERONIMUS▲
Tvi dig an, saa dum du est,
Bakkelsebæst!
Hvor er Henrik og Leander?
▼ARV▲
I Køjen!
De er saa mare ikke kommet den Vej ud.
▼JERONIMUS▲
Kvæg! Stud!
▼ARV▲
Maaske er de krøbet ud
af Vinduet i Fløj'n?
▼JERONIMUS▲
Løgn! Kom med!
▼ARV▲
Husbond vil da vel ikke ind det Sted?
Det er bar fortræd!
▼JERONIMUS▲
Kom med! Kom med!
Jeg skal krabaske dem.
Scene 10
▼EN VAGTMESTER▲
（i Døren til Komediehuset）
Min Herre! De maa maske Dem.
▼JERONIMUS▲
Mossiø!
Jeg er for gammel til sligt Skaberi.
▼VAGTMESTEREN▲
Her kommer ingen ind foruden.
（peger paa Maskeboden）
Kostymer faas ved Ruden.
▼JERONIMUS▲
Godt! Godt!
Med Aber maa man drive Aberi.
Jeronimus har Ben i Næsen
og narres ikke af Jert Narrevæsen.
Vil I nappes med mig,
saa taber I.
（til Arv）
¡Kom med!
▼ARV▲
Det blir Fortræd! Det blir Fortræd!
▼MANDEN MED MASKER▲
Her er Masker til Forkering,
ly-ly-lystig Tra- Travestering,
Han-Han-Hanswurst og Pikkelhering,
Columbiner og Harlekiner,
Pu-Pu-Pu-Pu-Pussineller, Bajasser
i store Ma-Masser,
saavel inden- som udenlandske,
franske, spanske, roman-romanske.
Højst pittoreske,
latterlig groteske.
▼JERONIMUS▲
Han snakker for sin Æske.
▼MANDEN MED MASKER▲
Alt er des-desværre udsolgt
for-foruden et Par a la græske:
Æneas og Dido,
Ba-Ba-Bacchus og Cupido
samt en saa godt som ny Pastor fido.
▼JERONIMUS▲
Maj mig kun ud som Varulv og Vampyre,
naar blot jeg kan faa Ram paa disse Fyre!
▼ARV▲
Det blir Fortræd!
▼JERONIMUS▲
Hold Mund! Følg med!
（Idet Jeronimus og Arv gaar ind i Maskeboden, Kommer Magdelone, ifort Maske og Kaabe, listende fra Huset og bevæget sig henimod Komediehuset）
Scene 11
▼MAGDELONE▲
Porten er aaben,
borte er Hoben,
som med sin Raaben
fyldte Pladsen nys.
Tys! Tys!
Sagte lister jeg af mit Kabys,
ej min Mand maa faa det mindste Nys.
Se, hvor artigt Roben
under Aftenkaaben
lyser med sit Plys.
Tys! Tys! Tys! Tys!
▼LEONARD▲
（Maskeret, kommer fra baggrunden）
Tys! Tys! Tys! Tys!
Lille Fæstemø, skal Hun til Bys?
Tripper saa alene.
Føler Hun ej Gys?
Skal vi os forene?
Hvilken artig Scene!
Hør den faste, rene Lyd af vore Bene.
Hør den Lyd mod Gadens Stene.
Sys! Sys! Sys!
Sysse, sysse,
lille, pie Pige!
Saa alene kan man ikke gaa til Bys.
▼MAGDELONE, LEONARD▲
Tys! Tys!
Hys! Hys!
Scene 12
（de smutter ind i Huset, idet Arv som Cupido og Jeronimus som Bacchus igen Kommer ud fra Maskeboden.）
▼JERONIMUS▲
Se saa! Se saa! Nu er jeg ret bered.
▼ARV▲
Pas paa! Pas paa! Det blir Fortræd!
▼JERONIMUS▲
Med dens egne Vaaben
skal jeg tugte Hoben,
som med Skrig og Raaben
bryder Byens Fred.
Se engang. til Taaben,
som med Munden aaben
glor paa mig med Maaben.
Slaa de dumme Øjne ned!
Gør mig ikke vred!
Nu er jeg bered!
▼ARV▲
De blir Fortræd
▼JERONIMUS▲
De skal mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte.
Som en Samson skal jeg samle
Kraften i mit Styrkebælte,
jeg skal gaa til deres Telte,
deres Støtter skal jeg vælte,
deres Tal skal sammen, ramle,
om i Mørket skal de famle,
deres Knokkelrad skal skramle,
deres Rygmarv skal jeg smælte,
deres Hjerne skal jeg ælte!
Er der nogen, som kan hamle
op med Danmarks gamle Helte?
▼ARV▲
（afsides）
Saadan brølede den gamle Ko,
da sidste Gang den kælte.
▼JERONIMUS▲
Jeg skal bimle,
jeg skal bamle,
de sal rumle,
de skal ramle,
jeg skal mase dem i Ælte.
Som da sidste gang det gjældte,
skal de mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte!
▼ARV▲
（afsides）
Saadan var det netop,
at vor Ko hun vrælte.
▼JERONIMUS▲
Nu af Sted! af Sted! af Sted!
（Ind i Komediehuset.）
▼ARV▲
Husbond! Husbond! Tag mig med!
（efter ham）
Scene 13
▼MANDEN MED MASKER▲
Columbiner, Harlekiner,
overordenlig groteske…
et Par græske…
Den Langhalm gider jeg ej mere tæske.
Nu klar jeg mig om som Dido
og gaar paa Maskaraden,
saa kan Æneas og hans Pastor fido
passe Laden.
（Han lukker Boden, idet Klokken slaar ni Slag.）
▼VÆGTEREN▲
Hov, Vægter! Klokken er slagen ni!
Dersom I vil Tiden vide,
Husbond, Madmor, Piger, Drenge!
（man hører ganske svagt Dansemusikken inde i Komediehuset）
Da er det nu paa de Tide,
at I føjer Jer til Seng.
Nu befal Jer Herren fri,
var nu klog og snild,
vagt Jer Lys og Ild.
Nu er Klokken slagen ni.
AKT II
Det er mørkt paa Gaden udenfor Jeronimus' Hus, hvor Arv staar Vagt. I Baggrunden ses det festligt oplyste Komediehus og foran det en Maskebod. Et Ur slaar otte, idet en Nattevæger nærmer sig
Scene 1
VÆGTEREN
Hov, Vagter! Klokken er slagen otte!
Nu skrider Dagen under,
og Natten vælder ud.
Bevar i Mørkets Stunder
vort Hus, o milde Gud!
Det ringer nu til Vagt.
Gør Pligt og Bod,
var ved godt Mod,
tag Tiden vel i Agt.
til Arv
Hav gjør han her saa silde?
ARV
Min Husbond har mig sat
til Værter her i Nat
indtil i Morgen tille.
VÆGTEREN
s ynkes jeg, Brorlille!
Det blir fuld ond en Vagt
og en besværlig Time.
Mens Kirkeklokker kime,
gaar Bysens Folk og stime,
tag han sig vel i Agt!
ARV
Jeg tar mig vel i Agt.
Et Stykke af en Stime,
en gammel Kostelime
Har her i Kors jeg lagt,
saa har det ingen Magt
Jeg er uforsagt!
VÆGTEREN
idet han gaar videre
Det ringer nu til Vagt
Gjor Pligt og Bod,
Vær ved godt Mod.
Tag Tiden vel i Agt.
ARV
Mod Haand og Fod
og Ledemod
har Troldtøj ingen Magt,
hvor dette Kors er lagt.
Hum! Nu jeg skal te'et,
er jeg dog ikke rigtig dristig ve'et.
"Op, min Sjæl! var frisk til Mode.
Mørkets Magter kan ej skade
den, der vil og gør det Gode,
den, der vil og - "
"den, der vil og gør det Gode.
"Aa, Fanden heller,
det er da'tte den Slags Slikkeri, der tuller.
Sætter sig paa Trappen
Mellem Kande, Krus og Potte,
hvor i Køknet. Kakler gløde,
kan en fattig Karl sig lotte
og med Bergefisk i Bløde,
Flesk og Finker, Smør og Fløde,
sødt og syltet Maven gotte.
Om jeg maatte,
gad jeg slikke mig til Døde.
Jeg er meget for det søde,
jeg er slikken som en Rotte.
Mellem Kande, Krus og Potte
smisker Ane mig i Møde,
buttet som en Bergsmotte,
Kinderne er æblerøde,
hendes Bryster dunebløde,
hendes Smørhuls-øjne skotte.
Om jeg maatte,
gad jeg slikke mig til Dode.
Jeg er slikken som en Rotte,
og du er min Sirupspotte.
VÆGTEREN
i en ander Gade
Det ringer nu til Vagt.
ARV
Min lille Sukkergris!
Min søde, lille Sukkergris!
VÆGTEREN
Tag Tiden vel i Agt!
ARV
Gid jeg maatte,
gad jeg slikke -
Arv vender sig mod Porten, i det samme kommer ud af Huset Henrik forklædt som spogelse.
Scene 2
HENRIK
med grovt Mæle
Ha-a-a! Ha-a-a! Ha!
ARV
A-a-a! A-a-a! A!
HENRIK
Nu skal du dø!
ARV
Ak, naadige Hr. Genganger!
HENRIK
Det er paa Tiden, Helvede erlanger -
ARV
Velbyrdige, velædle Hr. Gespenst!
HENRIK
―en af de fedeste af sine Fanger.
ARV
Ak, Eders underjordiske Excellents!
HENRIK
Potz Slappennents!
Was hast du misgetan? Bekenn's!
ARV
Ak, ak! højvelbaarne Død og Pestilens!
Jeg har ej gjoft Stort.
HENRIK
Stort eller smaat - bekend!
ARV
Men -
HENRIK
Fort, fort, fort!
ARV
Hr. Lucifer!
Jeg skal bekende alle mine Gjærninger.
Forgangen Uge stal jeg en Sæk Mel!
HENRIK
Naa!
ARV
En Stang Kanel!
HENRIK
Naa!
ARV
En Vin-Kandel!
HENRIK
Og saa?
ARV
For fjorten Dage siden
stal jeg en Dunk Mjød,
HENRIK
Naa!
ARV
―to af de store Kukkenbagerbrød,
HENRIK
Naa!
ARV
―item: tre Stykker røget Kød.
HENRIK
Og saa?
ARV
I Overgaars stal jeg en Flaske
ægte, gammel Rom,
som dog var tom.
Saa er der ikke mere.
HENRIK
Tænk dig om!
ARV
I Overgaars Nat stal jeg paa det søndre Loft -
Kokke… Kokke… Kokke… Kokke…
HENRIK
Naa! Naa! Naa!
ARV
Kokkepigens Jomfrudom.
HENRIK
Kokke… ha, ha, Jomfrudom.
tager Dækket af sig
Arv, estu mørkeræd? Tosse!
ARV
Henrik! Saa skal da osse -
HENRIK
Arv! En Suk Mel,
en Vin-Kandel,
en Flaske gammel Rom,
og hvad derefter kom,
og som især var groft -
ARV
Ak, Henrik Ebeltoft!
HENRIK
Tænk! paa det søndre Loft - !
ARV
Henrik von Ebeltoft!.
Du maa ej røbe mig!
HENRIK
Nej, jeg vil købe dig.
Lar du os rolig løbe vor Vej,
skal ingen af os røbe dig.
Top?
ARV
Top! Stop!
Hr. Jeronimus slaar mig ihjel!
HENRIK
Kokkepigens -
ARV
Vel! vel! vel!
I kan gaa, naar I vil
og Lykke til.
HENRIK
God Nat, Arv!
Sov sødt som i Overgaars.
gaar
ARV
sparker til Kosteskaftet
Gid Fanden lægge Pinde
mer i Kaars!
En Sværm Stundenter paa Vej til Komediehuset passerer.
Scene 3
STUDENTER
Af Sted! Af Sted!
Nu er det Sværmetid
for Pallas' Uglekuld.
Kom med! Kom med!
Thi Aftnen er saa blid
og Himlen stjernefuld.
Til Volds, til Volds
gik vi Latiner før,
da Svensken banked paa.
Til Solds, til Solds,
naar Hjernen løber tør,
vi lige modigt gaar.
til Arv
Dit Fjols! Dit Fjols!
Fej for din egen Dør!
Hvad glaner du vel paa?
in i Komediehuset
Af Sted! Af Sted!
Nu er det Sværmetid
for Pallas' Uglekuld.
EN STUDENT
efter Arv
Bunde! bunde!
ARV
Saa rejs ad Helved til, I sorte Hunde!
En Flok Officerer paa Vej til Maskaraden.
Scene 4
OFFICERER
Gibt Platz! Gibt Platz!
Nu tag, du Borgermand,
dit Kvindfolk vel i Agt.
Mein Schatz! Mein Schatz!
Was blickst du mich so an!
Soldaten gaar paa Vagt.
Hurra! Hurra!
Thi Dagen er vor Drots,
men Natten er vor egen.
Hussa! Hussa!
Enhver som byder Trots
maa vige for vort Tegn.
slaar paa Sablerne; til Arv
Ver da? Ver da?
Og møder vi en Klotz,
vi sparker den af Vej'n.
ind i Komediehuset
Gibt Platz! Gibt Platz!
Nu tag, du Borgermand,
EN OFFICER
Dit Kvindfolk vel i Agt.
OFFICERER
―Dit Kvindfolk vel i Agt.
ARV
Efter dem
Drolen annamme Jer,
I røde Dævler!
En Skare unge Piger paa Vej til Maskaraden.
Scene 5
UNGE PIGER
Let paa Taa og Hus forbi!
Der gik de, og her er vi!
Maanen skinner, Mørket svinder,
Natten blinder ej vor Sti.
Vejen er fri og aaben,
for vore lette Vaaben,
Vejen ligger klar og fri
for vort lette Kompagni.
Hjemme sad vi længe nok,
hvor, med Hagen paa sin Stok,
Fatter nikker smaat og drikker,
Moder vrikker paa sin Rok.
Godt, vi slap ud af Reden,
langt bort fra Kedsomheden!
Nu kan flagre frit vor Lok!
nu vi danse kan i Flok
danser rundt om Arv
Hvad er dette for en Blok?
Lad ham snurre som en Rok.
snurrer og tumler rund med ham
Nok! Nok!
ARV
o ve! O vok!
UNDE PIGER
idet de gaar ind i Komediehuset
Vejen ligger klar og fri
for vort lette Kompagni.
ARV
raaber efter dem
Far ad Hekkenfeld til!
Scene 6
Leonard er kommet ud af Jeronimus ' Hus
LEONARD
Der gad jeg nok vare med -
ARV
Godt, jeg slap af den Fortræd!
LEONARD
―jeg maa passe paa mit Sned,
ARV
Det var farligt, saa de sled!
LEONARD
―se at liste mig af Sted.
ARV
Der var en af dem, der vred
mig den ene Arm af Led.
LEONARD
Jeg maa passe paa mit Sned,
se at liste mig af Sted.
ARV
idet de moder hinanden
Herren vil da ej med dem?
LEONARD
Vær kun rolig!
Jeg gaar hjem.
Scene 7
Idet Leonard gaar, kommer Henrik listende ud af Huset, og strax efter Leander, som er i Kappe og bærer en Maske.
HENRIK
Herre! Herre! Kom kun frem!
LEANDER
Nu Arv! er Posten lystig?
ARV
Aa-jov!
LEANDER
Ja, gak saa trøstig
kun ind og sov,
vi gaar jo ej paa Rov.
ARV
Ja, men, Herre! med Forlov -
HENRIK
Arv! Arv! Du husker dog,
hvis du tænker dig lidt om,
Kokkepigens -
ARV
Mener du en Flaske gammel Rom?
HENRIK
Nej, jeg mener - Kokkepigens -
Henrik og Leander gaar triumferende forbi
LEANDER
Se, Henrik!
se, hvor Nat og Mørke
knuger den gamle Gaard,
hvor mine Fædre
gik til deres Dont,
til Sengs, til Bøn, til Drik!
Se, paa de blinde Ruder Søvnen ruger.
Vend dig saa om og se,
med aabne Luger,
det nye Hus med Glans i sine Blik!
Hør, hvor dets Vugge toner af Musik!
Se, Lyset volder ud af alle Fuger!
Sov trygt, du gamle Gaard!
sov sødt og roligt.
Luk for vor Tid kun dine Øjne til,
du kan ej se den, om du ogsaa vil,
du gamle Sæculum, du Søvnens Bolig.
Hil dig, du nye Hus,
hvor Folk forundret slog Øjet op
til Fest og Skuespil,
du klare, frie attende Aarhundred!
Dig jeg vælger, dig jeg hører til!
LEANDER, HENRIK
Dig vi vælger,
thi dig vi hører til.
Scene 8
HENRIK
peger paa en Portechaise, der er standset i Baggrunden, og hvorfra der gjores Tegn
Men, Herre, se! Som Venus steg af Havet,
hvis jeg da husker rigtig, hos de Græske,
sendes Jer her
den nye Tid, begravet
i Hylstret af den gamle - i en "æske".
LEANDER
Ja, Henrik, det er hende!
Det hvide Slør er Tegnet, jeg skal kjende.
Hjælpe Leonora ud af Portechaisen, Henrik gjor ligesaa med Pernille
Naar Hjertet brænder,
hvad Lykken sender,
med egne Hænder
du tager bedst.
Og ingen Venner
og nære Frænder
skal staa som Gæst:
Hvor Elskov byder til Bryllupsfest,
er Svenden den, der er Pigen nyest.
PERNILLE
paa Henriks Arm
Hyp, hyp, hyp, hyp, hyp,
hyp; min Hest!
Hvis du vil ha' mig
og holde af mig,
vær saa god, saa. ta' mig!
Bliv ellers a mig!
Det passer bedst!
LEANDER OG HENRIK
Stig ned, min Gæst!
Nu er det Fest!
ARV
for sig
Paa den Maner gad jeg saa mare
ogsaa vare Hest. Hi- hi!
LEONORA
Monsieur! Min, Herre!
Min Pigeære
med samt (desværre!)
den dybt indprentede Modesti,
de høje Dyder,
som Kønnet pryder,
mig strengt forbyder,
at jeg udtyder,
hvor højt mig fryder
hans Courtoisie.
LEANDER
Sig ej "min Herre"
og "Dyd" og "Ære",
men sig blot "Du"!
Da brister Hammen,
da brænder Flammen,
da viger Skammen
i samme Nu,
og du er fri
ved dette ene Ords Trylleri.
Sig Du! Sig Du!
LEONORA
Ja, jeg skal prøve.
Du! - Du! -
LEANDER
Kun ikke tøve!
LEONORA
Du! Du!
PERNILLE
holder Henrik fra Livet
Du river mig min Kaabe rent itu!
LEANDER
O, søde Blu!
Og nu! -
LEONORA
Du!
LEONORA, LEANDER
Nu slog det sammen!
Nu tændte Flammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu viger Skammen!
I dette Du,
i dette Nu!
LEANDER
Du skælver ikke?
LEONORA
Nej! Nej!
Nej, lad mig ligge
her og inddrikke
den Glans, der straaler
fra dine Blikke.
LEANDER
kysser hende
Nej, lad mig drikke
af Læbens Skaaler
det Du, der straaler
som Dug og maaler
min Lykkes Nu.
LEONORA
Ja, tag det, Du!
LEANDER
Du! Du!
LEONORA, LEANDER
Du! Du!
Kysser og omfavner hinanden.
Du! Du!
Nu tændte Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Nu
er hele Livet!
PERNILLE
Min Gud!
Han kysser. hende rent itu!
HENRIK
Hej, Herre!
Her er ingen Tid at duses.
Der er nogen, der pusler
i Hr. Jeronimuses Port.
LEANDER
Saa bort!
LEONORA, PERNILLE, LEANDER, HENRIK
Fort! Fort!
Leonora og Leander ind i Komediehuset.
PERNILLE
til Henrik
Hør et Ord, Kavaler!
Nu rask! Kom her!
Nu forstaar du vel nok,
hvad det er jeg har sagt:
ingen Næsvished mer.
Paa en zirlig Maner
maa du se at faa bragt
min Person i din Magt.
Jo, jeg kender dig nok,
Monsjø Ebeltoft!
Og jeg ved, til en Skok
du dit Hjerte har loft.
Du forstaar mig vel nok?.
Men lad dem bare svanse for dig,
du skal bare danse med mig.
Tra-Ia-la! Tra-la-la! Tra-la-la! -
Nu, saa kom og giv Agt,
lad os slutte en Pagt
med var Fod og var Haand fremstrakt.
Som to flyvende Fjer
under Nathimlens Pragt
vi begynder vor Jagt
nu i Takt.
PERNILLE, HENRIK
til Arv
En behagelig Vagt!
Ind i Komediehuset.
Scene 9
JERONIMUS
indenfor
Luk op! Luk op!
ARV
Nej stop! Her kommer ingen ud!
JERONIMUS
Det er mig, din Stud!
ARV
Hvad for en Mig?
JERONIMUS
Jeronimus.
Maa jeg ikke komme ud af mit eget Hus?
Arv aabner
Buret er tomt, og Fuglen fløjen!
ARV
Poppegøjen?
JERONIMUS
Tvi dig an, saa dum du est,
Bakkelsebæst!
Hvor er Henrik og Leander?
ARV
I Køjen!
De er saa mare ikke kommet den Vej ud.
JERONIMUS
Kvæg! Stud!
ARV
Maaske er de krøbet ud
af Vinduet i Fløj'n?
JERONIMUS
Løgn! Kom med!
ARV
Husbond vil da vel ikke ind det Sted?
Det er bar fortræd!
JERONIMUS
Kom med! Kom med!
Jeg skal krabaske dem.
Scene 10
EN VAGTMESTER
i Døren til Komediehuset
Min Herre! De maa maske Dem.
JERONIMUS
Mossiø!
Jeg er for gammel til sligt Skaberi.
VAGTMESTEREN
Her kommer ingen ind foruden.
peger paa Maskeboden
Kostymer faas ved Ruden.
JERONIMUS
Godt! Godt!
Med Aber maa man drive Aberi.
Jeronimus har Ben i Næsen
og narres ikke af Jert Narrevæsen.
Vil I nappes med mig,
saa taber I.
til Arv
¡Kom med!
ARV
Det blir Fortræd! Det blir Fortræd!
MANDEN MED MASKER
Her er Masker til Forkering,
ly-ly-lystig Tra- Travestering,
Han-Han-Hanswurst og Pikkelhering,
Columbiner og Harlekiner,
Pu-Pu-Pu-Pu-Pussineller, Bajasser
i store Ma-Masser,
saavel inden- som udenlandske,
franske, spanske, roman-romanske.
Højst pittoreske,
latterlig groteske.
JERONIMUS
Han snakker for sin Æske.
MANDEN MED MASKER
Alt er des-desværre udsolgt
for-foruden et Par a la græske:
Æneas og Dido,
Ba-Ba-Bacchus og Cupido
samt en saa godt som ny Pastor fido.
JERONIMUS
Maj mig kun ud som Varulv og Vampyre,
naar blot jeg kan faa Ram paa disse Fyre!
ARV
Det blir Fortræd!
JERONIMUS
Hold Mund! Følg med!
Idet Jeronimus og Arv gaar ind i Maskeboden, Kommer Magdelone, ifort Maske og Kaabe, listende fra Huset og bevæget sig henimod Komediehuset
Scene 11
MAGDELONE
Porten er aaben,
borte er Hoben,
som med sin Raaben
fyldte Pladsen nys.
Tys! Tys!
Sagte lister jeg af mit Kabys,
ej min Mand maa faa det mindste Nys.
Se, hvor artigt Roben
under Aftenkaaben
lyser med sit Plys.
Tys! Tys! Tys! Tys!
LEONARD
Maskeret, kommer fra baggrunden
Tys! Tys! Tys! Tys!
Lille Fæstemø, skal Hun til Bys?
Tripper saa alene.
Føler Hun ej Gys?
Skal vi os forene?
Hvilken artig Scene!
Hør den faste, rene Lyd af vore Bene.
Hør den Lyd mod Gadens Stene.
Sys! Sys! Sys!
Sysse, sysse,
lille, pie Pige!
Saa alene kan man ikke gaa til Bys.
MAGDELONE, LEONARD
Tys! Tys!
Hys! Hys!
Scene 12
de smutter ind i Huset, idet Arv som Cupido og Jeronimus som Bacchus igen Kommer ud fra Maskeboden.
JERONIMUS
Se saa! Se saa! Nu er jeg ret bered.
ARV
Pas paa! Pas paa! Det blir Fortræd!
JERONIMUS
Med dens egne Vaaben
skal jeg tugte Hoben,
som med Skrig og Raaben
bryder Byens Fred.
Se engang. til Taaben,
som med Munden aaben
glor paa mig med Maaben.
Slaa de dumme Øjne ned!
Gør mig ikke vred!
Nu er jeg bered!
ARV
De blir Fortræd
JERONIMUS
De skal mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte.
Som en Samson skal jeg samle
Kraften i mit Styrkebælte,
jeg skal gaa til deres Telte,
deres Støtter skal jeg vælte,
deres Tal skal sammen, ramle,
om i Mørket skal de famle,
deres Knokkelrad skal skramle,
deres Rygmarv skal jeg smælte,
deres Hjerne skal jeg ælte!
Er der nogen, som kan hamle
op med Danmarks gamle Helte?
ARV
afsides
Saadan brølede den gamle Ko,
da sidste Gang den kælte.
JERONIMUS
Jeg skal bimle,
jeg skal bamle,
de sal rumle,
de skal ramle,
jeg skal mase dem i Ælte.
Som da sidste gang det gjældte,
skal de mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte!
ARV
afsides
Saadan var det netop,
at vor Ko hun vrælte.
JERONIMUS
Nu af Sted! af Sted! af Sted!
Ind i Komediehuset.
ARV
Husbond! Husbond! Tag mig med!
efter ham
Scene 13
MANDEN MED MASKER
Columbiner, Harlekiner,
overordenlig groteske…
et Par græske…
Den Langhalm gider jeg ej mere tæske.
Nu klar jeg mig om som Dido
og gaar paa Maskaraden,
saa kan Æneas og hans Pastor fido
passe Laden.
Han lukker Boden, idet Klokken slaar ni Slag.
VÆGTEREN
Hov, Vægter! Klokken er slagen ni!
Dersom I vil Tiden vide,
Husbond, Madmor, Piger, Drenge!
man hører ganske svagt Dansemusikken inde i Komediehuset
Da er det nu paa de Tide,
at I føjer Jer til Seng.
Nu befal Jer Herren fri,
var nu klog og snild,
vagt Jer Lys og Ild.
Nu er Klokken slagen ni.
