オペラ作曲家別索引

オペラ対訳完成

その他対訳完成

対訳一部完成

このサイトについて

アクセス数

  • 今日  -
  • 昨日  -
  • 累計  -

翻訳エンジン


bose_soundlink_color_ii



Scene 7

(Idet Leonard gaar, kommer Henrik listende ud af Huset, og strax efter Leander, som er i Kappe og bærer en Maske.)

HENRIK
Herre! Herre! Kom kun frem!

LEANDER
Nu Arv! er Posten lystig?

ARV
Aa-jov!

LEANDER
Ja, gak saa trøstig
kun ind og sov,
vi gaar jo ej paa Rov.

ARV
Ja, men, Herre! med Forlov -

HENRIK
Arv! Arv! Du husker dog,
hvis du tænker dig lidt om,
Kokkepigens -

ARV
Mener du en Flaske gammel Rom?

HENRIK
Nej, jeg mener - Kokkepigens -

(Henrik og Leander gaar triumferende forbi)

LEANDER
Se, Henrik!
se, hvor Nat og Mørke
knuger den gamle Gaard,
hvor mine Fædre
gik til deres Dont,
til Sengs, til Bøn, til Drik!
Se, paa de blinde Ruder Søvnen ruger.
Vend dig saa om og se,
med aabne Luger,
det nye Hus med Glans i sine Blik!
Hør, hvor dets Vugge toner af Musik!
Se, Lyset volder ud af alle Fuger!
Sov trygt, du gamle Gaard!
sov sødt og roligt.
Luk for vor Tid kun dine Øjne til,
du kan ej se den, om du ogsaa vil,
du gamle Sæculum, du Søvnens Bolig.
Hil dig, du nye Hus,
hvor Folk forundret slog Øjet op
til Fest og Skuespil,
du klare, frie attende Aarhundred!
Dig jeg vælger, dig jeg hører til!

LEANDER, HENRIK
Dig vi vælger,
thi dig vi hører til.

Scene 8

HENRIK
(peger paa en Portechaise, der er standset i Baggrunden, og hvorfra der gjores Tegn)
Men, Herre, se! Som Venus steg af Havet,
hvis jeg da husker rigtig, hos de Græske,
sendes Jer her
den nye Tid, begravet
i Hylstret af den gamle - i en "æske".

LEANDER
Ja, Henrik, det er hende!
Det hvide Slør er Tegnet, jeg skal kjende.

(Hjælpe Leonora ud af Portechaisen, Henrik gjor ligesaa med Pernille)

Naar Hjertet brænder,
hvad Lykken sender,
med egne Hænder
du tager bedst.
Og ingen Venner
og nære Frænder
skal staa som Gæst:
Hvor Elskov byder til Bryllupsfest,
er Svenden den, der er Pigen nyest.

PERNILLE
(paa Henriks Arm)
Hyp, hyp, hyp, hyp, hyp,
hyp; min Hest!
Hvis du vil ha' mig
og holde af mig,
vær saa god, saa. ta' mig!
Bliv ellers a mig!
Det passer bedst!

LEANDER OG HENRIK
Stig ned, min Gæst!
Nu er det Fest!

ARV
(for sig)
Paa den Maner gad jeg saa mare
ogsaa vare Hest. Hi- hi!

LEONORA
Monsieur! Min, Herre!
Min Pigeære
med samt (desværre!)
den dybt indprentede Modesti,
de høje Dyder,
som Kønnet pryder,
mig strengt forbyder,
at jeg udtyder,
hvor højt mig fryder
hans Courtoisie.

LEANDER
Sig ej "min Herre"
og "Dyd" og "Ære",
men sig blot "Du"!
Da brister Hammen,
da brænder Flammen,
da viger Skammen
i samme Nu,
og du er fri
ved dette ene Ords Trylleri.
Sig Du! Sig Du!

LEONORA
Ja, jeg skal prøve.
Du! - Du! -

LEANDER
Kun ikke tøve!

LEONORA
Du! Du!

PERNILLE
(holder Henrik fra Livet)
Du river mig min Kaabe rent itu!

LEANDER
O, søde Blu!
Og nu! -

LEONORA
Du!

LEONORA, LEANDER
Nu slog det sammen!
Nu tændte Flammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu viger Skammen!
I dette Du,
i dette Nu!

LEANDER
Du skælver ikke?

LEONORA
Nej! Nej!
Nej, lad mig ligge
her og inddrikke
den Glans, der straaler
fra dine Blikke.

LEANDER
(kysser hende)
Nej, lad mig drikke
af Læbens Skaaler
det Du, der straaler
som Dug og maaler
min Lykkes Nu.

LEONORA
Ja, tag det, Du!

LEANDER
Du! Du!

LEONORA, LEANDER
Du! Du!

(Kysser og omfavner hinanden.)

Du! Du!
Nu tændte Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Nu
er hele Livet!

PERNILLE
Min Gud!
Han kysser. hende rent itu!

HENRIK
Hej, Herre!
Her er ingen Tid at duses.
Der er nogen, der pusler
i Hr. Jeronimuses Port.

LEANDER
Saa bort!

LEONORA, PERNILLE,
LEANDER, HENRIK
Fort! Fort!

(Leonora og Leander ind i Komediehuset.)

PERNILLE
(til Henrik)
Hør et Ord, Kavaler!
Nu rask! Kom her!
Nu forstaar du vel nok,
hvad det er jeg har sagt:
ingen Næsvished mer.
Paa en zirlig Maner
maa du se at faa bragt
min Person i din Magt.
Jo, jeg kender dig nok,
Monsjø Ebeltoft!
Og jeg ved, til en Skok
du dit Hjerte har loft.
Du forstaar mig vel nok?.
Men lad dem bare svanse for dig,
du skal bare danse med mig.
Tra-Ia-la! Tra-la-la! Tra-la-la! -
Nu, saa kom og giv Agt,
lad os slutte en Pagt
med var Fod og var Haand fremstrakt.
Som to flyvende Fjer
under Nathimlens Pragt
vi begynder vor Jagt
nu i Takt.

PERNILLE, HENRIK
(til Arv)
En behagelig Vagt!

(Ind i Komediehuset.)

Scene 9

JERONIMUS
(indenfor)
Luk op! Luk op!

ARV
Nej stop! Her kommer ingen ud!

JERONIMUS
Det er mig, din Stud!

ARV
Hvad for en Mig?

JERONIMUS
Jeronimus.
Maa jeg ikke komme ud af mit eget Hus?

(Arv aabner)

Buret er tomt, og Fuglen fløjen!

ARV
Poppegøjen?

JERONIMUS
Tvi dig an, saa dum du est,
Bakkelsebæst!
Hvor er Henrik og Leander?

ARV
I Køjen!
De er saa mare ikke kommet den Vej ud.

JERONIMUS
Kvæg! Stud!

ARV
Maaske er de krøbet ud
af Vinduet i Fløj'n?

JERONIMUS
Løgn! Kom med!

ARV
Husbond vil da vel ikke ind det Sted?
Det er bar fortræd!

JERONIMUS
Kom med! Kom med!
Jeg skal krabaske dem.

Scene 10

EN VAGTMESTER
(i Døren til Komediehuset)
Min Herre! De maa maske Dem.

JERONIMUS
Mossiø!
Jeg er for gammel til sligt Skaberi.

VAGTMESTEREN
Her kommer ingen ind foruden.

(peger paa Maskeboden)

Kostymer faas ved Ruden.

JERONIMUS
Godt! Godt!
Med Aber maa man drive Aberi.
Jeronimus har Ben i Næsen
og narres ikke af Jert Narrevæsen.
Vil I nappes med mig,
saa taber I.

(til Arv)

Kom med!

ARV
Det blir Fortræd! Det blir Fortræd!

MANDEN MED MASKER
Her er Masker til Forkering,
ly-ly-lystig Tra- Travestering,
Han-Han-Hanswurst og Pikkelhering,
Columbiner og Harlekiner,
Pu-Pu-Pu-Pu-Pussineller, Bajasser
i store Ma-Masser,
saavel inden- som udenlandske,
franske, spanske, roman-romanske.
Højst pittoreske,
latterlig groteske.

JERONIMUS
Han snakker for sin Æske.

MANDEN MED MASKER
Alt er des-desværre udsolgt
for-foruden et Par a la græske:
Æneas og Dido,
Ba-Ba-Bacchus og Cupido
samt en saa godt som ny Pastor fido.

JERONIMUS
Maj mig kun ud som Varulv og Vampyre,
naar blot jeg kan faa Ram paa disse Fyre!

ARV
Det blir Fortræd!

JERONIMUS
Hold Mund! Følg med!

(Idet Jeronimus og Arv gaar ind i Maskeboden, Kommer Magdelone, ifort Maske og Kaabe, listende fra Huset og bevæget sig henimod Komediehuset)

Scene 11

MAGDELONE
Porten er aaben,
borte er Hoben,
som med sin Raaben
fyldte Pladsen nys.
Tys! Tys!
Sagte lister jeg af mit Kabys,
ej min Mand maa faa det mindste Nys.
Se, hvor artigt Roben
under Aftenkaaben
lyser med sit Plys.
Tys! Tys! Tys! Tys!

LEONARD
(Maskeret, kommer fra baggrunden)
Tys! Tys! Tys! Tys!
Lille Fæstemø, skal Hun til Bys?
Tripper saa alene.
Føler Hun ej Gys?
Skal vi os forene?
Hvilken artig Scene!
Hør den faste, rene Lyd af vore Bene.
Hør den Lyd mod Gadens Stene.
Sys! Sys! Sys!
Sysse, sysse,
lille, pie Pige!
Saa alene kan man ikke gaa til Bys.

MAGDELONE, LEONARD
Tys! Tys!
Hys! Hys!

Scene 12

(de smutter ind i Huset, idet Arv som Cupido og Jeronimus som Bacchus igen Kommer ud fra Maskeboden.)

JERONIMUS
Se saa! Se saa! Nu er jeg ret bered.

ARV
Pas paa! Pas paa! Det blir Fortræd!

JERONIMUS
Med dens egne Vaaben
skal jeg tugte Hoben,
som med Skrig og Raaben
bryder Byens Fred.
Se engang. til Taaben,
som med Munden aaben
glor paa mig med Maaben.
Slaa de dumme Øjne ned!
Gør mig ikke vred!
Nu er jeg bered!

ARV
De blir Fortræd

JERONIMUS
De skal mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte.
Som en Samson skal jeg samle
Kraften i mit Styrkebælte,
jeg skal gaa til deres Telte,
deres Støtter skal jeg vælte,
deres Tal skal sammen, ramle,
om i Mørket skal de famle,
deres Knokkelrad skal skramle,
deres Rygmarv skal jeg smælte,
deres Hjerne skal jeg ælte!
Er der nogen, som kan hamle
op med Danmarks gamle Helte?

ARV
(afsides)
Saadan brølede den gamle Ko,
da sidste Gang den kælte.

JERONIMUS
Jeg skal bimle,
jeg skal bamle,
de sal rumle,
de skal ramle,
jeg skal mase dem i Ælte.
Som da sidste gang det gjældte,
skal de mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte!

ARV
(afsides)
Saadan var det netop,
at vor Ko hun vrælte.

JERONIMUS
Nu af Sted! af Sted! af Sted!

(Ind i Komediehuset.)

ARV
Husbond! Husbond! Tag mig med!

(efter ham)

Scene 13

MANDEN MED MASKER
Columbiner, Harlekiner,
overordenlig groteske...
et Par græske...
Den Langhalm gider jeg ej mere tæske.
Nu klar jeg mig om som Dido
og gaar paa Maskaraden,
saa kan Æneas og hans Pastor fido
passe Laden.

(Han lukker Boden, idet Klokken slaar ni Slag.)

VÆGTEREN
Hov, Vægter! Klokken er slagen ni!
Dersom I vil Tiden vide,
Husbond, Madmor, Piger, Drenge!

(man hører ganske svagt Dansemusikken inde i Komediehuset)

Da er det nu paa de Tide,
at I føjer Jer til Seng.
Nu befal Jer Herren fri,
var nu klog og snild,
vagt Jer Lys og Ild.
Nu er Klokken slagen ni.
Scene 7

(Idet Leonard gaar, kommer Henrik listende ud af Huset, og strax efter Leander, som er i Kappe og bærer en Maske.)

HENRIK
Herre! Herre! Kom kun frem!

LEANDER
Nu Arv! er Posten lystig?

ARV
Aa-jov!

LEANDER
Ja, gak saa trøstig
kun ind og sov,
vi gaar jo ej paa Rov.

ARV
Ja, men, Herre! med Forlov -

HENRIK
Arv! Arv! Du husker dog,
hvis du tænker dig lidt om,
Kokkepigens -

ARV
Mener du en Flaske gammel Rom?

HENRIK
Nej, jeg mener - Kokkepigens -

(Henrik og Leander gaar triumferende forbi)

LEANDER
Se, Henrik!
se, hvor Nat og Mørke
knuger den gamle Gaard,
hvor mine Fædre
gik til deres Dont,
til Sengs, til Bøn, til Drik!
Se, paa de blinde Ruder Søvnen ruger.
Vend dig saa om og se,
med aabne Luger,
det nye Hus med Glans i sine Blik!
Hør, hvor dets Vugge toner af Musik!
Se, Lyset volder ud af alle Fuger!
Sov trygt, du gamle Gaard!
sov sødt og roligt.
Luk for vor Tid kun dine Øjne til,
du kan ej se den, om du ogsaa vil,
du gamle Sæculum, du Søvnens Bolig.
Hil dig, du nye Hus,
hvor Folk forundret slog Øjet op
til Fest og Skuespil,
du klare, frie attende Aarhundred!
Dig jeg vælger, dig jeg hører til!

LEANDER, HENRIK
Dig vi vælger,
thi dig vi hører til.

Scene 8

HENRIK
(peger paa en Portechaise, der er standset i Baggrunden, og hvorfra der gjores Tegn)
Men, Herre, se! Som Venus steg af Havet,
hvis jeg da husker rigtig, hos de Græske,
sendes Jer her
den nye Tid, begravet
i Hylstret af den gamle - i en "æske".

LEANDER
Ja, Henrik, det er hende!
Det hvide Slør er Tegnet, jeg skal kjende.

(Hjælpe Leonora ud af Portechaisen, Henrik gjor ligesaa med Pernille)

Naar Hjertet brænder,
hvad Lykken sender,
med egne Hænder
du tager bedst.
Og ingen Venner
og nære Frænder
skal staa som Gæst:
Hvor Elskov byder til Bryllupsfest,
er Svenden den, der er Pigen nyest.

PERNILLE
(paa Henriks Arm)
Hyp, hyp, hyp, hyp, hyp,
hyp; min Hest!
Hvis du vil ha' mig
og holde af mig,
vær saa god, saa. ta' mig!
Bliv ellers a mig!
Det passer bedst!

LEANDER OG HENRIK
Stig ned, min Gæst!
Nu er det Fest!

ARV
(for sig)
Paa den Maner gad jeg saa mare
ogsaa vare Hest. Hi- hi!

LEONORA
Monsieur! Min, Herre!
Min Pigeære
med samt (desværre!)
den dybt indprentede Modesti,
de høje Dyder,
som Kønnet pryder,
mig strengt forbyder,
at jeg udtyder,
hvor højt mig fryder
hans Courtoisie.

LEANDER
Sig ej "min Herre"
og "Dyd" og "Ære",
men sig blot "Du"!
Da brister Hammen,
da brænder Flammen,
da viger Skammen
i samme Nu,
og du er fri
ved dette ene Ords Trylleri.
Sig Du! Sig Du!

LEONORA
Ja, jeg skal prøve.
Du! - Du! -

LEANDER
Kun ikke tøve!

LEONORA
Du! Du!

PERNILLE
(holder Henrik fra Livet)
Du river mig min Kaabe rent itu!

LEANDER
O, søde Blu!
Og nu! -

LEONORA
Du!

LEONORA, LEANDER
Nu slog det sammen!
Nu tændte Flammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu viger Skammen!
I dette Du,
i dette Nu!

LEANDER
Du skælver ikke?

LEONORA
Nej! Nej!
Nej, lad mig ligge
her og inddrikke
den Glans, der straaler
fra dine Blikke.

LEANDER
(kysser hende)
Nej, lad mig drikke
af Læbens Skaaler
det Du, der straaler
som Dug og maaler
min Lykkes Nu.

LEONORA
Ja, tag det, Du!

LEANDER
Du! Du!

LEONORA, LEANDER
Du! Du!

(Kysser og omfavner hinanden.)

Du! Du!
Nu tændte Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Du
er jeg/du dig/mig givet!
Nu brænder Flammen!
Nu slog det sammen!
I dette Nu
er hele Livet!

PERNILLE
Min Gud!
Han kysser. hende rent itu!

HENRIK
Hej, Herre!
Her er ingen Tid at duses.
Der er nogen, der pusler
i Hr. Jeronimuses Port.

LEANDER
Saa bort!

LEONORA, PERNILLE,
LEANDER, HENRIK
Fort! Fort!

(Leonora og Leander ind i Komediehuset.)

PERNILLE
(til Henrik)
Hør et Ord, Kavaler!
Nu rask! Kom her!
Nu forstaar du vel nok,
hvad det er jeg har sagt:
ingen Næsvished mer.
Paa en zirlig Maner
maa du se at faa bragt
min Person i din Magt.
Jo, jeg kender dig nok,
Monsjø Ebeltoft!
Og jeg ved, til en Skok
du dit Hjerte har loft.
Du forstaar mig vel nok?.
Men lad dem bare svanse for dig,
du skal bare danse med mig.
Tra-Ia-la! Tra-la-la! Tra-la-la! -
Nu, saa kom og giv Agt,
lad os slutte en Pagt
med var Fod og var Haand fremstrakt.
Som to flyvende Fjer
under Nathimlens Pragt
vi begynder vor Jagt
nu i Takt.

PERNILLE, HENRIK
(til Arv)
En behagelig Vagt!

(Ind i Komediehuset.)

Scene 9

JERONIMUS
(indenfor)
Luk op! Luk op!

ARV
Nej stop! Her kommer ingen ud!

JERONIMUS
Det er mig, din Stud!

ARV
Hvad for en Mig?

JERONIMUS
Jeronimus.
Maa jeg ikke komme ud af mit eget Hus?

(Arv aabner)

Buret er tomt, og Fuglen fløjen!

ARV
Poppegøjen?

JERONIMUS
Tvi dig an, saa dum du est,
Bakkelsebæst!
Hvor er Henrik og Leander?

ARV
I Køjen!
De er saa mare ikke kommet den Vej ud.

JERONIMUS
Kvæg! Stud!

ARV
Maaske er de krøbet ud
af Vinduet i Fløj'n?

JERONIMUS
Løgn! Kom med!

ARV
Husbond vil da vel ikke ind det Sted?
Det er bar fortræd!

JERONIMUS
Kom med! Kom med!
Jeg skal krabaske dem.

Scene 10

EN VAGTMESTER
(i Døren til Komediehuset)
Min Herre! De maa maske Dem.

JERONIMUS
Mossiø!
Jeg er for gammel til sligt Skaberi.

VAGTMESTEREN
Her kommer ingen ind foruden.

(peger paa Maskeboden)

Kostymer faas ved Ruden.

JERONIMUS
Godt! Godt!
Med Aber maa man drive Aberi.
Jeronimus har Ben i Næsen
og narres ikke af Jert Narrevæsen.
Vil I nappes med mig,
saa taber I.

(til Arv)

Kom med!

ARV
Det blir Fortræd! Det blir Fortræd!

MANDEN MED MASKER
Her er Masker til Forkering,
ly-ly-lystig Tra- Travestering,
Han-Han-Hanswurst og Pikkelhering,
Columbiner og Harlekiner,
Pu-Pu-Pu-Pu-Pussineller, Bajasser
i store Ma-Masser,
saavel inden- som udenlandske,
franske, spanske, roman-romanske.
Højst pittoreske,
latterlig groteske.

JERONIMUS
Han snakker for sin Æske.

MANDEN MED MASKER
Alt er des-desværre udsolgt
for-foruden et Par a la græske:
Æneas og Dido,
Ba-Ba-Bacchus og Cupido
samt en saa godt som ny Pastor fido.

JERONIMUS
Maj mig kun ud som Varulv og Vampyre,
naar blot jeg kan faa Ram paa disse Fyre!

ARV
Det blir Fortræd!

JERONIMUS
Hold Mund! Følg med!

(Idet Jeronimus og Arv gaar ind i Maskeboden, Kommer Magdelone, ifort Maske og Kaabe, listende fra Huset og bevæget sig henimod Komediehuset)

Scene 11

MAGDELONE
Porten er aaben,
borte er Hoben,
som med sin Raaben
fyldte Pladsen nys.
Tys! Tys!
Sagte lister jeg af mit Kabys,
ej min Mand maa faa det mindste Nys.
Se, hvor artigt Roben
under Aftenkaaben
lyser med sit Plys.
Tys! Tys! Tys! Tys!

LEONARD
(Maskeret, kommer fra baggrunden)
Tys! Tys! Tys! Tys!
Lille Fæstemø, skal Hun til Bys?
Tripper saa alene.
Føler Hun ej Gys?
Skal vi os forene?
Hvilken artig Scene!
Hør den faste, rene Lyd af vore Bene.
Hør den Lyd mod Gadens Stene.
Sys! Sys! Sys!
Sysse, sysse,
lille, pie Pige!
Saa alene kan man ikke gaa til Bys.

MAGDELONE, LEONARD
Tys! Tys!
Hys! Hys!

Scene 12

(de smutter ind i Huset, idet Arv som Cupido og Jeronimus som Bacchus igen Kommer ud fra Maskeboden.)

JERONIMUS
Se saa! Se saa! Nu er jeg ret bered.

ARV
Pas paa! Pas paa! Det blir Fortræd!

JERONIMUS
Med dens egne Vaaben
skal jeg tugte Hoben,
som med Skrig og Raaben
bryder Byens Fred.
Se engang. til Taaben,
som med Munden aaben
glor paa mig med Maaben.
Slaa de dumme Øjne ned!
Gør mig ikke vred!
Nu er jeg bered!

ARV
De blir Fortræd

JERONIMUS
De skal mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte.
Som en Samson skal jeg samle
Kraften i mit Styrkebælte,
jeg skal gaa til deres Telte,
deres Støtter skal jeg vælte,
deres Tal skal sammen, ramle,
om i Mørket skal de famle,
deres Knokkelrad skal skramle,
deres Rygmarv skal jeg smælte,
deres Hjerne skal jeg ælte!
Er der nogen, som kan hamle
op med Danmarks gamle Helte?

ARV
(afsides)
Saadan brølede den gamle Ko,
da sidste Gang den kælte.

JERONIMUS
Jeg skal bimle,
jeg skal bamle,
de sal rumle,
de skal ramle,
jeg skal mase dem i Ælte.
Som da sidste gang det gjældte,
skal de mærke, at det gamle
Danmark endnu ejer Helte!

ARV
(afsides)
Saadan var det netop,
at vor Ko hun vrælte.

JERONIMUS
Nu af Sted! af Sted! af Sted!

(Ind i Komediehuset.)

ARV
Husbond! Husbond! Tag mig med!

(efter ham)

Scene 13

MANDEN MED MASKER
Columbiner, Harlekiner,
overordenlig groteske...
et Par græske...
Den Langhalm gider jeg ej mere tæske.
Nu klar jeg mig om som Dido
og gaar paa Maskaraden,
saa kan Æneas og hans Pastor fido
passe Laden.

(Han lukker Boden, idet Klokken slaar ni Slag.)

VÆGTEREN
Hov, Vægter! Klokken er slagen ni!
Dersom I vil Tiden vide,
Husbond, Madmor, Piger, Drenge!

(man hører ganske svagt Dansemusikken inde i Komediehuset)

Da er det nu paa de Tide,
at I føjer Jer til Seng.
Nu befal Jer Herren fri,
var nu klog og snild,
vagt Jer Lys og Ild.
Nu er Klokken slagen ni.



|新しいページ|検索|ページ一覧|RSS|@ウィキご利用ガイド | 管理者にお問合せ
|ログイン|