オペラ作曲家別索引

オペラ対訳完成

その他対訳完成

対訳一部完成

このサイトについて

アクセス数

  • 今日  -
  • 昨日  -
  • 累計  -

翻訳エンジン


bose_soundlink_color_ii



AKT 3


(Den store Sal i Komediehuset i Grønnegade, med omløbende Galleri, hvorfra Trapper føred ned i Baggrunden. I Forgrunden under Galleriet paa begge Sider Borde og Stole. Maskerede Personer af begge Køn)

KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi uden Skaansel ned.
Her er Liv', her er Liv, her er Lystighed.
Vi er allesammen med!
Her er Liv og Lystighed!
Der skal rejses under Sky
førend næste Morgengry
et forfærdeligt Gny,
som alle de smaa Huse
i den gamle By
vel kan ramle sammen ved.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Her er Liv og Lystighed!
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi ned!

ARV
Ak, hvilken farlig Hurlumhej!

JERONIMUS
Hvad vilde jeg paa den Galej?

MAGDELONE, LEONARD
ARV, JERONIMUS
(Uden at kende hverandre)
Her gaar alting i en Rej.
Hvad der dig er eller mig,
ved man ej.

KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale kækt og kry,
saa at ingen kan faa Ly.
Lad os brøle højt i Sky,
før det klinger Kykliky!
Lad os brøle højt i Sky!
Det skal høres over By
som et Stormklokke-Gny
til at kalde sammen ved,
saa alle de smaa Stjerner i den høje Sky
traller allesammen med.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale højt i Sky!
Kykliky!

ARV
(Til hojre)
Godt jeg slap af den Fortræd!
Det var farligt, som de sled.
Der var en af dem, der vred
mig det ene Ben af Led.

LEONARD
(til venstre)
Det var lystigt, jeg kom med.
Nu af Sted med listigt Fjed!
Naar nu Spillet er paa Gled,
skal jeg ogsaa se mit Sned.

MASKARADEMESTEREN
Giv Lyd, Godtfolk, at vi kan høre Tonen.
Kotillonen!

Dans

(Medens Sværmen trænges midt paa Scenen har nogle Studenter i elskab med en Magister slaaet sig ned til venstre. Nogle unge Piger Kommer til sytne paa Galleriet og tilraaber dem.)

NOGLE UNGE PIGER
Studdenter! Studenter! Studenter!
Vi venter! Vi venter! Vi venter!

STUDENTER
Se, hvor de vinker!

MEGET UNG STUDENT
Ak, hvilke artige sode Kisselinker!

STUDENTER
Se, hvor, Foden Flyver!
Se, den hvide Arm.
Se, hvor Floret flagrer
om den friske Barm.

EN MAGISTER
Lad dem flyver, lad dem flagrer,
de er altfor magre.

(Studenterne griber hver sin Pige. Almindelig Runddans)

BLOMSTERDRENG
(falbyder sine Varer)
Pomeranser! Pomeranser!
Kræmmerhuse! Poser!
Lugtedoser! Violer og Roser!
Pomeranser! Pomeranser!
Tjøbe, naar I standser!
Pomeranser! Pomeranser! Pomeranser!

(Henrik trækkes frem af to Piger, som holder ham under hver sin Arm.)

HENRIK
Lad vær' at knibe mig.
Jeg skriger!
Hvem er I?

TO PIGER
Se, om vi det siger!

(letter paa Maskerne)

HENRIK
Lisbeth Pomeranskones Piger!
Godaften, Mine!
Godaften, Line!
Men hvor er Stine?

DE TO PIGER
Hun har Tandpine.

(kniber ham)

Prober, om du kan hvine!

EN TREDIE PIGE
Troløse Henrik, hvofor blev du borte?

HENRIK
For ej at blive "væk", trofaste Dorthe.

TREDIE PIGE
O, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer jeg tror et Ord

ALLE TRE PIGER
Nej, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer vil vi tro
et eneste levende Ord.

HENRIK
Himmel og Jord!
Har man hørt Mage
til et Ekko-Kor.
Ja, ganske rigtigt,
det var lutter Løgne,
men dine Yndigheder er for nøgne
og mine Tanker for forfløjne.
Men forresten,
hvordan jeg mig snor og vender:
før Dansen ender
bestanding det hænder,
at hvert et Spor
af den Cupido som mig brænder,
gaar bort som Sne, der faldt i Fjor,
ved Sved af alle Ender.
saa gider jeg ej
set den Tøs for mine Øjne.
Adjøs, mit Barn,
og hils din Mor!

(Løber sin Vej.)

DER TRE PIGER
Ja rejs, din Skajælm derhen,
hvor Peberet gror!

DEN TREDIE PIGE
Men hør, I Søstre smaa! et Visdomsord
af de bedragne unge Pigers Kor.
Mærk vor Morale!
Som vi har udsat i en Madrigale.

DE TRE PIGER
At slig er Ungersvend i sin Tale,
alt som man holder en Aal ved Hale,
og slig er Skjælmen,
hvor skjønt han roser,
som lygtemænd,
hopper over Moser.
Og slig er Skalken,
hvor fint han skoser,
som naar en Tande oser;
thi Manden, siger de gamle Gloser,
err en bedragelig Ting i Hoser.

KOR AF PIGER
Ja, Manden, siger de gamle Gloser
er en bedragelig Ting i Hoser.

DRENGEN
Roser! Roser!

LEANDER
(som Hyrde)
De allerrødeste til den allersødeste.

(nærmer sig Leonora, klædt som Blomstergudinde)

Ulignelige Pige,
mens disse Blomster drysse
og om dit lyse Legem henrykt glide,
lad dem med deres Kysse sige,
hvad jeg ej vover:
O, maa jeg elske dig, du blide
Rose ved Vintertide?
Derude under Himlen
min Elskovsstjene brænder,
her ængstes jeg
og kender
end ej det Navn,
der skiller dig fra Vrimlen.
Hvad hedder du, o Flora?

LEONORA
Min Herre! Jeg er døbt Eleanora.
I fald jeg turde svare,
hvad Blusel mig forbyder,
jeg kyssed disse søde Blade,
som nu i tugtig Skare
min Kniplingsbræmmme pryder.
Men Hjertet kender ingen Maskarade.
Du vil mig ej forlade,
min Fred du ej vil myrde;
thi Dyden er som hjemme
i Lyden af din Stemme.
Sig mig dit Navn,
o du min Uskylds Hyrde,
mit Hjertes Musikanter!

LEANDER
Leander hedder jeg,

LEONORA
O, min Leander!
O, dydigste Leander!
Mit Hjertes Musikanter!
Og Leander!
Hør, vore Navne i Toner sig favne!
Ak, sin Samklang, sin Leander.
Som bløde Blomsterblade
skal vore Navne stige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
ej vige; men som i dette Møde
i tonerige Samlyd altid gløde.
Leander!

LEANDER
O, skønne Leonora!
Du søde,
lad os bytte disse Navne!
Leonora!
Leonora skal ej savne -
Ak, som Sommerfugle glade
i Tonernes Gevandter
til Elskovs Himmelrige.
Som Sommerfugle glade,
til Elskovs Himmelrige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
men som i dette Møde altid gløde.
Leonora!

HENRIK
(der imidlertid har nærmet sig Pernille)
Min søde Balsambøsse!
Lad mig din Rosenmund kysse.

PERNILLE
Ja nok, ja nok, men du maa ile,
for jeg er ikke for den lange Hvile.
For folk af vore Klasser
en gravitetisk, spansk Amour ej passer.

HENRIK
Vort Elskovseventyr
har kun to Tempi:
Slaget an! Gibt Fyr!
Hvad hedder du, min Lille?

PERNILLE
Med Tugt at melde Pernille,
Du hedder Henrik?

HENRIK
Tys! Tys! Stille!
Hvor disse Navne sødt i Øret kilde.

PERNILLE
O Henrik!

HENRIK
Pernille!

PERNILLE
Mit Hjertes Fænrik!

HENRIK
Min Sjæls Persille!

PERNILLE
Ak, min Henrik!
Mit Hjertes Fænrik!
Henrik! Henrik!
Min Fænrik!
Mit Hjertes Fænrik!

HENRIK
O, Pernille!
Min Sjæls Persille!
O, Pernille! Pedernille!
Din Henrik!
Min søde Balsambøsse!

PERNILLE, HENRIK
Saa muntert disse Rim
i Øret krille!
Vi lover, at vi ville
den glade Samlyd aldrig mere skille,
men nu og altid hinanden
drille, drille, drille, drille.

LEONARD
Ydmygste Tjener, Madam!
og Tak for Dansen!
En slig Compartement,
med Taljen og med Svansen,
jeg aldrig saa tilforn.

MAGDELONE
Trés humble Servitør!
Dog har jeg aldrig danset Menuetter før.
Jeg lever i mit Hjem som i en Nonnestue.

LEONARD
Med Permission, Madam!
er Hun endnu Jomfrue?

MAGDELONE
Javist! Javist!
Jeg har en Mand -
en Fader, vil jeg sige -
der ter sig som Tyran
imod mig stakkels Pige
og svarer paa hver Bøn:
"Ja, naar du bliver større!"
Som om man ej var stor;
fordi man ej er fyrre.

LEONARD
Men maatte jeg, Madam!
ej nyde den bonheur,
at Hun til Side drog sin Maske og sit Slør?

MAGDELONE
Forlad mig, Kavaler!
Jeg kan ej paa min Ære,
for nævnte Aarsags Skyld
jeg her maa ukendt vare.

LEONARD
Tillader Hun mig ej, min engelsøde Due!
Jeg Hendes Hænders Alebasterhed maa skue.

MAGDELONE
Jeg beder Ham, Monsieur:
nyd, hvad Han har for Øje,
og hvad som skjulet er,
udforske ej saa nøje.

LEONARD
Maa jeg da Hendes Barms
Citron berøre, ak!
med Fingerenden kun?

MAGDELONE
Jeg siger tusind Tak!

JERONIMUS
(har nærmet sig bagfra)
Ho, ha!

MAGDELONE
Ak Gud, min mand!

LEONARD
Hvad nu! Jeronimus! jeg dør!

JERONIMUS
Hvad nu! Jeg tog nok fejl!
Jeg søger en - Monsieur! -
nok sagt - af Ane Hattemagers Bataillon
med samt en ung
og meget liderlig Person,
og da jeg maa gaa frem
og gribe efter Slumpen
og saa Mamsellen
der at vrikke saa med Rumpen,
saa tog jeg fejl!
Monsieur! Madam!

(Gjør en Reverents, idet han gaar.)

MAGDELONE
Ak; hvilken Skam!

LEONARD
Vil hun ej sidde ned?
Her er min Arm, Madam.

(De sætter sig ved et Bord)

EN OFFICER
(snapper en Pige første Student)
AA, med Forlov, De!

FØSTE STUDENT
Hov, De! se Dem lidt for!
Hvem spiller De paa Næsen!

OFFICEREN
Forivre dig kin ej, du lille Væsen!
Den Pige der er Kræsen,
og jeg er hendes Kavaller til Polonaisen.

FØRSTE STUDENT
De skal betale mig det Pigerov, De!

OFFICEREN
Hu, ha!
han raser af den megen Læsen!

STUNDENTER
Puds! Puds Støvletten!

OFFICERER
Trær ud. Per Caudi!
Trær ud. Per Caudi!

FØRSTE STUDENT
(Til Magisteren, der stadig sidder ved Bordet)
Kom, let dig, Gamle!
Du maa skille Trætten.

OFFICERER
Vi viger ej af Pletten.
Træk ud. Per Caudi!

STUDENTER
Vi viger ej! Træk ud!

MAGISTEREN
Respekt for Retten

MASKARADEMESTEREN
Stille, stille! Hanedansen!
AKT 3


(Den store Sal i Komediehuset i Grønnegade, med omløbende Galleri, hvorfra Trapper føred ned i Baggrunden. I Forgrunden under Galleriet paa begge Sider Borde og Stole. Maskerede Personer af begge Køn)

KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi uden Skaansel ned.
Her er Liv', her er Liv, her er Lystighed.
Vi er allesammen med!
Her er Liv og Lystighed!
Der skal rejses under Sky
førend næste Morgengry
et forfærdeligt Gny,
som alle de smaa Huse
i den gamle By
vel kan ramle sammen ved.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi er allesammen med.
Her er Liv og Lystighed!
Hvem der kommer os paa Sned,
slaar vi ned!

ARV
Ak, hvilken farlig Hurlumhej!

JERONIMUS
Hvad vilde jeg paa den Galej?

MAGDELONE, LEONARD
ARV, JERONIMUS
(Uden at kende hverandre)
Her gaar alting i en Rej.
Hvad der dig er eller mig,
ved man ej.

KOR
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale kækt og kry,
saa at ingen kan faa Ly.
Lad os brøle højt i Sky,
før det klinger Kykliky!
Lad os brøle højt i Sky!
Det skal høres over By
som et Stormklokke-Gny
til at kalde sammen ved,
saa alle de smaa Stjerner i den høje Sky
traller allesammen med.
Gaa af Vejen! Gaa af Vejen!
Vi vil allesammen med.
Lad os gale højt i Sky!
Kykliky!

ARV
(Til hojre)
Godt jeg slap af den Fortræd!
Det var farligt, som de sled.
Der var en af dem, der vred
mig det ene Ben af Led.

LEONARD
(til venstre)
Det var lystigt, jeg kom med.
Nu af Sted med listigt Fjed!
Naar nu Spillet er paa Gled,
skal jeg ogsaa se mit Sned.

MASKARADEMESTEREN
Giv Lyd, Godtfolk, at vi kan høre Tonen.
Kotillonen!

Dans

(Medens Sværmen trænges midt paa Scenen har nogle Studenter i elskab med en Magister slaaet sig ned til venstre. Nogle unge Piger Kommer til sytne paa Galleriet og tilraaber dem.)

NOGLE UNGE PIGER
Studdenter! Studenter! Studenter!
Vi venter! Vi venter! Vi venter!

STUDENTER
Se, hvor de vinker!

MEGET UNG STUDENT
Ak, hvilke artige sode Kisselinker!

STUDENTER
Se, hvor, Foden Flyver!
Se, den hvide Arm.
Se, hvor Floret flagrer
om den friske Barm.

EN MAGISTER
Lad dem flyver, lad dem flagrer,
de er altfor magre.

(Studenterne griber hver sin Pige. Almindelig Runddans)

BLOMSTERDRENG
(falbyder sine Varer)
Pomeranser! Pomeranser!
Kræmmerhuse! Poser!
Lugtedoser! Violer og Roser!
Pomeranser! Pomeranser!
Tjøbe, naar I standser!
Pomeranser! Pomeranser! Pomeranser!

(Henrik trækkes frem af to Piger, som holder ham under hver sin Arm.)

HENRIK
Lad vær' at knibe mig.
Jeg skriger!
Hvem er I?

TO PIGER
Se, om vi det siger!

(letter paa Maskerne)

HENRIK
Lisbeth Pomeranskones Piger!
Godaften, Mine!
Godaften, Line!
Men hvor er Stine?

DE TO PIGER
Hun har Tandpine.

(kniber ham)

Prober, om du kan hvine!

EN TREDIE PIGE
Troløse Henrik, hvofor blev du borte?

HENRIK
For ej at blive "væk", trofaste Dorthe.

TREDIE PIGE
O, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer jeg tror et Ord

ALLE TRE PIGER
Nej, af de dyre Eder, som du svor,
ej mer vil vi tro
et eneste levende Ord.

HENRIK
Himmel og Jord!
Har man hørt Mage
til et Ekko-Kor.
Ja, ganske rigtigt,
det var lutter Løgne,
men dine Yndigheder er for nøgne
og mine Tanker for forfløjne.
Men forresten,
hvordan jeg mig snor og vender:
før Dansen ender
bestanding det hænder,
at hvert et Spor
af den Cupido som mig brænder,
gaar bort som Sne, der faldt i Fjor,
ved Sved af alle Ender.
saa gider jeg ej
set den Tøs for mine Øjne.
Adjøs, mit Barn,
og hils din Mor!

(Løber sin Vej.)

DER TRE PIGER
Ja rejs, din Skajælm derhen,
hvor Peberet gror!

DEN TREDIE PIGE
Men hør, I Søstre smaa! et Visdomsord
af de bedragne unge Pigers Kor.
Mærk vor Morale!
Som vi har udsat i en Madrigale.

DE TRE PIGER
At slig er Ungersvend i sin Tale,
alt som man holder en Aal ved Hale,
og slig er Skjælmen,
hvor skjønt han roser,
som lygtemænd,
hopper over Moser.
Og slig er Skalken,
hvor fint han skoser,
som naar en Tande oser;
thi Manden, siger de gamle Gloser,
err en bedragelig Ting i Hoser.

KOR AF PIGER
Ja, Manden, siger de gamle Gloser
er en bedragelig Ting i Hoser.

DRENGEN
Roser! Roser!

LEANDER
(som Hyrde)
De allerrødeste til den allersødeste.

(nærmer sig Leonora, klædt som Blomstergudinde)

Ulignelige Pige,
mens disse Blomster drysse
og om dit lyse Legem henrykt glide,
lad dem med deres Kysse sige,
hvad jeg ej vover:
O, maa jeg elske dig, du blide
Rose ved Vintertide?
Derude under Himlen
min Elskovsstjene brænder,
her ængstes jeg
og kender
end ej det Navn,
der skiller dig fra Vrimlen.
Hvad hedder du, o Flora?

LEONORA
Min Herre! Jeg er døbt Eleanora.
I fald jeg turde svare,
hvad Blusel mig forbyder,
jeg kyssed disse søde Blade,
som nu i tugtig Skare
min Kniplingsbræmmme pryder.
Men Hjertet kender ingen Maskarade.
Du vil mig ej forlade,
min Fred du ej vil myrde;
thi Dyden er som hjemme
i Lyden af din Stemme.
Sig mig dit Navn,
o du min Uskylds Hyrde,
mit Hjertes Musikanter!

LEANDER
Leander hedder jeg,

LEONORA
O, min Leander!
O, dydigste Leander!
Mit Hjertes Musikanter!
Og Leander!
Hør, vore Navne i Toner sig favne!
Ak, sin Samklang, sin Leander.
Som bløde Blomsterblade
skal vore Navne stige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
ej vige; men som i dette Møde
i tonerige Samlyd altid gløde.
Leander!

LEANDER
O, skønne Leonora!
Du søde,
lad os bytte disse Navne!
Leonora!
Leonora skal ej savne -
Ak, som Sommerfugle glade
i Tonernes Gevandter
til Elskovs Himmelrige.
Som Sommerfugle glade,
til Elskovs Himmelrige.
Saa vil vi aldrig fra hinanden vige,
men som i dette Møde altid gløde.
Leonora!

HENRIK
(der imidlertid har nærmet sig Pernille)
Min søde Balsambøsse!
Lad mig din Rosenmund kysse.

PERNILLE
Ja nok, ja nok, men du maa ile,
for jeg er ikke for den lange Hvile.
For folk af vore Klasser
en gravitetisk, spansk Amour ej passer.

HENRIK
Vort Elskovseventyr
har kun to Tempi:
Slaget an! Gibt Fyr!
Hvad hedder du, min Lille?

PERNILLE
Med Tugt at melde Pernille,
Du hedder Henrik?

HENRIK
Tys! Tys! Stille!
Hvor disse Navne sødt i Øret kilde.

PERNILLE
O Henrik!

HENRIK
Pernille!

PERNILLE
Mit Hjertes Fænrik!

HENRIK
Min Sjæls Persille!

PERNILLE
Ak, min Henrik!
Mit Hjertes Fænrik!
Henrik! Henrik!
Min Fænrik!
Mit Hjertes Fænrik!

HENRIK
O, Pernille!
Min Sjæls Persille!
O, Pernille! Pedernille!
Din Henrik!
Min søde Balsambøsse!

PERNILLE, HENRIK
Saa muntert disse Rim
i Øret krille!
Vi lover, at vi ville
den glade Samlyd aldrig mere skille,
men nu og altid hinanden
drille, drille, drille, drille.

LEONARD
Ydmygste Tjener, Madam!
og Tak for Dansen!
En slig Compartement,
med Taljen og med Svansen,
jeg aldrig saa tilforn.

MAGDELONE
Trés humble Servitør!
Dog har jeg aldrig danset Menuetter før.
Jeg lever i mit Hjem som i en Nonnestue.

LEONARD
Med Permission, Madam!
er Hun endnu Jomfrue?

MAGDELONE
Javist! Javist!
Jeg har en Mand -
en Fader, vil jeg sige -
der ter sig som Tyran
imod mig stakkels Pige
og svarer paa hver Bøn:
"Ja, naar du bliver større!"
Som om man ej var stor;
fordi man ej er fyrre.

LEONARD
Men maatte jeg, Madam!
ej nyde den bonheur,
at Hun til Side drog sin Maske og sit Slør?

MAGDELONE
Forlad mig, Kavaler!
Jeg kan ej paa min Ære,
for nævnte Aarsags Skyld
jeg her maa ukendt vare.

LEONARD
Tillader Hun mig ej, min engelsøde Due!
Jeg Hendes Hænders Alebasterhed maa skue.

MAGDELONE
Jeg beder Ham, Monsieur:
nyd, hvad Han har for Øje,
og hvad som skjulet er,
udforske ej saa nøje.

LEONARD
Maa jeg da Hendes Barms
Citron berøre, ak!
med Fingerenden kun?

MAGDELONE
Jeg siger tusind Tak!

JERONIMUS
(har nærmet sig bagfra)
Ho, ha!

MAGDELONE
Ak Gud, min mand!

LEONARD
Hvad nu! Jeronimus! jeg dør!

JERONIMUS
Hvad nu! Jeg tog nok fejl!
Jeg søger en - Monsieur! -
nok sagt - af Ane Hattemagers Bataillon
med samt en ung
og meget liderlig Person,
og da jeg maa gaa frem
og gribe efter Slumpen
og saa Mamsellen
der at vrikke saa med Rumpen,
saa tog jeg fejl!
Monsieur! Madam!

(Gjør en Reverents, idet han gaar.)

MAGDELONE
Ak; hvilken Skam!

LEONARD
Vil hun ej sidde ned?
Her er min Arm, Madam.

(De sætter sig ved et Bord)

EN OFFICER
(snapper en Pige første Student)
AA, med Forlov, De!

FØSTE STUDENT
Hov, De! se Dem lidt for!
Hvem spiller De paa Næsen!

OFFICEREN
Forivre dig kin ej, du lille Væsen!
Den Pige der er Kræsen,
og jeg er hendes Kavaller til Polonaisen.

FØRSTE STUDENT
De skal betale mig det Pigerov, De!

OFFICEREN
Hu, ha!
han raser af den megen Læsen!

STUNDENTER
Puds! Puds Støvletten!

OFFICERER
Trær ud. Per Caudi!
Trær ud. Per Caudi!

FØRSTE STUDENT
(Til Magisteren, der stadig sidder ved Bordet)
Kom, let dig, Gamle!
Du maa skille Trætten.

OFFICERER
Vi viger ej af Pletten.
Træk ud. Per Caudi!

STUDENTER
Vi viger ej! Træk ud!

MAGISTEREN
Respekt for Retten

MASKARADEMESTEREN
Stille, stille! Hanedansen!



|新しいページ|検索|ページ一覧|RSS|@ウィキご利用ガイド | 管理者にお問合せ
|ログイン|