オペラ作曲家別索引

オペラ対訳完成

その他対訳完成

対訳一部完成

このサイトについて

アクセス数

  • 今日  -
  • 昨日  -
  • 累計  -

翻訳エンジン


bose_soundlink_color_ii



AKT II


Scene 3
No. 5 Peer Gynt Og Sæterjentene

TRE SÆTERJENTER
(løber over Bakkerne, skrigende og syngende)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
Hvem skiger I efter?

JENTERE
Efter Trold! Efter Trold!

FØRSTE JENTE
Trond! Far med Lempe!

ANDEN JENTE
Bård! Far med Vold!

TREDJE JENTE
I Sælet står alle Koverne tomme!

FØRSTE JENTE
Vold er Lempe!

ANDEN JENTE
Og Lempe er Vold!

TREDJE JENTE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

ALLE TRE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

PEER GYNT
Hvor er Gutterne da?

ALLE TRE
(skoggerleende; peger Fingre ad ham)
De kan ikke komme!

FØRSTE JENTE
Min kaldte mig både for Kjærest og Frænke.
Nu er han gift med en halvgammel Enke.

ANDEN JENTE
Min mødte en Tatertøs nord i Lien.
Nu traver de to på Fantestien.

TREDJE JENTE
Min tog Løsungen vor afdage.
Nun står hans Hoved og griner på en Stage.

ALLE TRE
(De vender sig mod Bjergnuterne.)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak!
Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
(står med et Spring imellem dem)
Jeg er tre Hoders Trold,
og tre Jenters Gut!

JENTERE
Er du slig Karl, du?

PEER GYNT
I får dømme tillslut!

FØRSTE JENTE
Till Sælet!

ANDEN JENTE
Till Sælet!

TREDJE JENTE
Vi har Mjød!

PEER GYNT
Lad den flomme!

ALLE TRE
Denne Lørdagsnatt skal ingen Kover stå tomme!

ANDEN JENTE
(kysser ham)
Han gnistrer og sprutter som glohede Jernet!

TREDJE JENTE
(liegeså)
Som Barneøjne fra svarteste Tjernet.

(Peer Gynt danser i flokken. Jenterne slipper Peer Gynt, gjør lange Næser mod Bjergnuterne, skriger og synger, mens han blir et Øjeblik i Forgrunden kjæmpende med sig selv)

JENTERNE
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak!
Fik I sove i Armene vore?

PEER GYNT
Huen sturen og Tanken kåd.
I Øjet Latter; i halsen Gråd!

(Peer Gynt kaster sig ind imellem Jenterne og danser under det Følgende, geberdende sig vildere og vildere bort over Høiderne med dem)

Scene 6
I Dovregubbens Hall

(Dovregubbens Kongshall. Stor Forsamling af Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd. Dovregubben i Højsædet med Krone og Spir. Hans Børn og nærmeste Slægtninge till begge Sider. Peer Gynt står for ham. Stærk Røre i Salen. De ældre Trolde synge, de yngere danse. Sang og Dans ledsages af truende Bevægelser mod Peer Gynt.)

KOR AF TROLDE
Slagt ham! Kristenmands Søn har dåret
Dovregubbens veneste Mø!

(Lidt efter lidt kommer Troldene i en truende Nærhed af Peer Gynt, og vil tillslut gå ham ind på Livet )

EN TROLDUNGE
Må jeg skjære ham i Fingren?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDUNGE
Må jeg rive ham i Håret?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN TROLDJOMFRU
Hu hei; lad mig bide ham i Låret!

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

TROLDHEX
(med en Slev)
Skal han lages till Sodd og Sø?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDHEX
(med den Retterkniv)
Skal han steges på Spidd
eller brunes i Gryde?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

DOVREGUBBEN
Isvand i Blodet!

PEER GYNT
(jaget af Troldungerne)
Slipp mig, Djævelstøj!

(vil opp gjennem Skorstenspiben)

TROLDUNGERNE
Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!

PEER GYNT
Au!

(vil ned gjennem Kjælderlemmen)

TROLDUNGERNE
Stæng alle Ridser!

HOFTROLDET
Hvor de morer sig, de små!

PEER GYNT
(til en Troldunge, der har bidt sig fast i hans Øre)
Vil du slippe, dit Skarn!

(De kjæmpe)

HOFTROLDET
(slar ham over Fingrene)
Tag varsomt, Slyngel, på et kongeligt Barn!

PEER GYNT
Et Rottehul — !

(løber derhen)

TROLDUNGERNE
Nissebror! Det må du spære!

PEER GYNT
Den Gamle var fæl; de Unge er værre!

TROLDUNGERNE
Flæng ham!

PEER GYNT
Ak; den, der var liden som en Mus!

TROLDUNGERNE
(myldrer omkring ham)
Stæng Gjærde!

PEER GYNT
(grædende)
Ak; var jeg en Lus!

(Almindelig Jagt på Peer Gynt rundt hele Scenen.)

TROLDUNGERNE
Stæng Gjærde! Stæng Gjærde!
Flæng ham! Flæng ham!

(Peer Gynt faller om, Troldungerne kaster sig over ham)

Nu i Synet på ham!

PEER GYNT
(begravet i Trolddyngen)
Hjælp, Mor, jeg dør!

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

EN TROLDUNGE
Bjelder i Fjeldet!
Det er Svartekjolens Kjør!

(Troldene flygter under Bulder og hylende Skrig. Hallen styrter sammen. Alt forsvinder.)

Scene 7
Peer Gynt og Bøygen

(Bælmørke. Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med stor Gren.)

PEER GYNT
Giv Svar! Hvem er du?

EN STEMME I MØRKET
Mig selv!

PEER GYNT
Af Vejen!

STEMMEN
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, Hejen.

PEER GYNT
(vil igjennem på et andet Sted, men støder imod)
Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv. Kan du sige det samme?

PEER GYNT
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit Sverd kan ramme!
Agt dig! Hu hei, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!

(slår og hugger)

Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv.

PEER GYNT
Det dumme Svar
kan du gjemme; det gjør ikke Sagen klar.
Hvad er du?

STEMMEN
Den store Bøygen!

PEER GYNT
Nå, så!
Før var Gåden svart; nu tykkes den grå.
Af Vejen, Bøyg!

STEMMEN
Gå udenom, Peer!

PEER GYNT
Igjennem!

(slår og hugger)

Han faldt!

(vil frem, men støder imod)

Hå,hå! Er her fler?

STEMMEN
Bøygen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøygen, som er sårløs, og Bøygen, som fik Men.
Det er Bøygen, som er død, og Bøygen, som lever.

PEER GYNT
(kaster Grenen)
Værget er troldsmurt; men jeg har Næver!

(slår sig igjennem)

STEMMEN
Ja, lid på Næverne; lid på Kroppen.
Hi, hi, Peer Gynt, så rækker du Toppen.

PEER GYNT
(kommer igjen)
Atter og fram, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om Svingen!
Best som jeg er ude, står jeg midt i Ringen.
Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?

STEMMEN
Bøygen.

PEER GYNT
(famler omkring)
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet, tåget.
Ingen Skikkelse heller! Det er som at tørne
i en Dynge af knurrende halvvågne Bjørne!

(skriger)

Slå fra dig!

STEMMEN
Bøygen er ikke gal!

PEER GYNT
Slå!

STEMMEN
Bøygen slå ikke.

PEER GYNT
Kjæmp! Du skal!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder uden at kjæmpe.

PEER GYNT
Var her bare en Nisse, som kunde mig prikke.
Var her bare så meget, som et å̈rsgammelt Trold!
Var her bare noget at slås med. Men det er her ikke.
Nu snorker han! Bøyg!

STEMMEN
Hvad godt?

PEER GYNT
Brug Vold!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder altid med Lempe.

PEER GYNT
(bider sig i Arme og Hænder)
Klør og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg må kjende Dryppet af mit eget Blod.

(Der høres som Vingeslag af store Fugle.)

FUGLESKRIG
Kommer han, Bøyg?

STEMME I MØRKET
Ja; Fod for Fod!

FUGLESKRIG
Alle Systre langt borte!
Flyv frem till Mødet!

PEER GYNT
Skall du berge mig, Jente, så gjør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet.
Spændebogen! Kyl ham den bent i Øjet!

FUGLESKRIG
Han vimrer!

STEMMEN
Vi har ham!

FUGLESKRIG
Systre! Skyd Fart!

PEER GYNT
For dirt, at kjøbe sig Livet till
for slig en Times tærende Spil.

(synker sammen)

FUGLESKRIG
Bøyg, der stupte han!
Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og Salmesang høres langt borte.)

BØYGEN
(svinder ind till entet og siger i et Gisp)
Han var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.



AKT III


Scene 4
Åses Død

(Åse ligger for Døden i Sengen)

PEER GYNT
(Kaster en Snor om Stolen, hvor Katten ligger, tager en Kjæpp i hånden og sætter sig foran på Sengefoden)
Hypp! Vil du rappe dig, Svarten!
Mor, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kjendes på Farten,
når Grane lægger ivej!

ÅSE
Kjære Peer, hvad er det som ringer?

PEER GYNT
De blanke Dumbjelder, Mor!

ÅSE
Hu, neij da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT
Nu kjører vi over en Fjord.

ÅSE
Jeg er rædd! Hvad er det som bruser
og sukker så underlig vildt?

PEER GYNT
Det er Granene, Mor, som suser
på Moen. Sidd bare stillt.

ÅSE
Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den Lysningen fra?

PEER GYNT
Fra Slottets Ruder og Porte.
Kan du høre, de danser?

ÅSE
Ja.

PEER GYNT
Udenfor står Sankt Peder
og byder dig stige ind.

ÅSE
Hilser han?

PEER GYNT
Ja, med Hæder,
og skjænker den sødeste Vin.

ÅSE
Vin! Har han også Kager?

PEER GYNT
Ja, da! Et smækkfuldt Fad.
Og salig Provstinden lager
dig Kaffe og Eftermad.

ÅSE
Å, Kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT
Så tidt og så jævnt du vil.

ÅSE
Å nej da, Peer, for en Gammen
du kjører mig, Stakkar, till!

PEER GYNT
(smækker med Pisken)
Hypp; Vil du rappe dig, Svarten!

ÅSE
Kjære Peer, du kjører vel rett?

PEER GYNT
(smækker igjen)
Her er brede Vejen.

ÅSE
Den Farten,
den gjør mig så låk og trætt.

PEER GYNT
Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt så er Kjørslen slut.

ÅSE
Jeg vil ligge og lukke Øjne
og lide på dig, min Gut!

PEER GYNT
Rapp dig, Grane, min Trver!
I Slottet er Stimlen stor;
mod Porten de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin Mor!
Hvad siger du, Herr Sankt Peter?
Får ikke Mor slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
før du finder så ærligt et Skind.
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved Slottets Port.
Vil I skjænke mig, tar jeg tilltakke;
hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.
Jeg har digtet så mangen Skrøne,
som Fanden på Prækestol,
og skjældt min Mor for en Høne,
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hædre
og gjøre det rigtig tillags;
her kommer ingen bedre
fra Byggderne nutilldags.
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu får du dit!
"Hold opp med de Kjøgemester-Lader;
Mor Åse skal slippe frit!"



AKT IV



Scene 5
Tyven og Hæleren

(Tidlig Morgen. Stenet Egn med Udsigt ind over Ørken. På den ene Side en Fjeldkløft og en Hule. En Tyv og en Hæler i Kløften med Kejserens Hest og Klædning. Hesten, rigt oppsadlet, står bunden till en Sten, Ryttere langt borte.)

TYVEN
Lansernes Tunger
slikkende, spillende,
se, se!

HÆLEREN
Jeg føler alt Knappen
i Sandet trillende!
Ve, ve!

TYVEN
(folder Armene over Brystet)
Min Fader var Tyv;
hans Søn må stjæle.

HÆLEREN
Min Fader var Hæler;
hans Søn må hæle.

TYVEN
Din Lod skal du bære;
dig selv skal du være.

HÆLEREN
(lytter)
Fodtrin i Krattet!
På Flugt! Men hvor?

TYVEN
Hulen er dyb
og Profeten stor!

(De flygter og lader Tyvekosterne i Stikken.)

Scene 6
Arabisk Dans

(Telt hos en Araberhøvding, ensomt på en Oase. Peer Gynt i sin østerlandske Dragt hvilende på Hynder. Han drikker Kaffe og røger af en lang Pibe. Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.)

PIGERNES KOR
Profeten er kommen!
Rør Fløjten og Trommen!
Profeten, Herren, den alting vidende,
till os er han kommen
over Sandhavet ridende!
Profeten, Herren, den aldrig fejlende,
till os er han kommen
gjennem Sandhavet sejlende!
Rør Fløjten og Trommen;
Profeten, Profeten er kommen!

(Anitra danser. Dansen antager en blidere Karakter)

ANITRA
Hans Ganger er Mælken, den hvide,
som strømmer i Paradisets Floder.
Bøj eders Knæ! Sænk eders Holder!
Hans Øjne er Stjerner, blinkende, blide.
Intet Jordbarn tåler
Glansens Glans af de stjerners Stråler!
Gjennem Ørken han kom.
Glud og Perler sprang frem på hans Bryst,
hvor han red blev det lyst.
Bag ham for Mørke,
Samum og Tørke.
Han, der herlige, kom!
Gjennem Ørken han kom
som en Jordsøn pyntet.
Kaba, Kaba står tom.
Han har selv forkyndt det!

PIGERNES KOR
Profeten er kommen! etc.

(Pigerne danser under dæmpet Musik)

Scene 7
Peer Gynts Serenade

(Måneskinsnatt. Palmelund udenfor Anitras Telt. Peer Gynt med en arabisk Luth i Hånden sidder under et træ. Hans Skjægg og Hår er studset; han ser betydeligt yngre ud.)

PEER GYNT
(Spiller og synger)
Jeg stængte for mit Paradis
og tog dets Nøgle med.
Det bar tillhavs for nordlig Bris,
mens skjønne Kvinder sit Forlis
på Havsens Strand begræd.

Mod Syd, mod Syd, skar Kjølens Flugt
de salte Strømmes Vand.
Hvor Palmen svajer stolt og smukt,
i Krans om Oceanets Bugt,
jeg stak mit Skib i Brand.

Ombord jeg steg på Slettens Skib,
et Skib på fire Ben.
Det skummed under Piskens Hieb,
jeg er en flygtig Fugl; o, grib,
jeg kviddrer på en Gren!

Anitra, du er Palmens Most,
det må jeg sande nu!
Ja, selv Angoragjedens Ost
er næppe halvt så sød en Kost,
Anitra, ak, som du!

Scene 8
Peer Gynt og Anitra

(Karavanvej. Oasen langt tillbage i det fjerne. Peer Gynt på sin hvide Hest, jager gjennem Ørken. Han har Anitra foran sig på Sadelknappen)

ANITRA
Lad være, jeg bider!

PEER GYNT
Du lille Skalk!

ANITRA
Hvad vil du?

PEER GYNT
Vil? Lege Due og Falk!
Føre dig bort! Gjøre gale Streger!

ANITRA
Skam dig! En gammel Profet!

PEER GYNT
Å, Vås!
Propeten er ikke gammel, din Gås!
Synes du dette på Alderdom peger?

ANITRA
Slipp! Jeg vil hjem!

PEER GYNT
Nu er du kokett!
Tænk, hjem! Till Svigerfar!
Det var nett!
Vi gale Fugle, af Buret fløjne,
tør aldrig mere komme ham for Øjne.
Desuden, min Unge, på samme Sted
bør man ikke for længere Tid slå sig ned;
man minster i Agt,
hvad man vinder i Kjendskab, —
især, når man kommer som Profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gå som et Digt.
Det var s'gu på Tid at Besøget fik Endskab.
Det er vakklende Sjæle, disse Slettens Sønner;
tillslut vanked hverken Virak eller Bønner.

ANITRA
Ja, men er du Profet?

PEER GYNT
Jeg er din Kejser!

(vil kysse hende)

Nej se, hvor den lille Hakkespætt knejser!

ANITRA
Giv mig den Ring, som sidder på din Finger.

PEER GYNT
Tag, søde Anitra, det hele pøjt!

ANITRA
Dine Ord er Sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT
Saligt, at vide sig elsket så højt!
Jeg vil af! Jeg vil lede Hesten, som din Slave!

(rækker hende Ridepisken og stiger af)

Se så, min Rose, min dejlige Blomst;
her vil jeg gå i Sandet og kave
till jeg rammes af et Solstikk og får min Bekomst.
Jeg er ung, Anitra; hav det for Øje!
Du får ikke veje mine Fagter så nøje.
Spas og Spilopper er Ungdoms Kriterium!
Hvis altså ikke din Ånd var så tung,
så vilde du skjønne, min yndige Nerium,
din Elsker gjør Spilopper,
ergo er han ung!

ANITRA
Ja, du er ung. Har du flere Ringe?

PEER GYNT
Ikke sandt? Der; grams! Som en Bukk kan jeg springe!
Var her Vinløv i Nærheden, skulde jeg mig kranse.
Ja minsæl er jeg ung! Hej, jeg vil danse!

(danser og synger)

Jeg er en lyksalig Hane!
Hakk mig, min lille Tippe!
Ej! Hopp! Lad mig trippe!
Jeg er en lyksalig Hane!

ANITRA
Du sveder, Profet; jeg er angst du skal smelte;
rækk mig det tunge, som dingler i dit Bælte.

PEER GYNT
Ømme Bekymring! Bær Pungen for stedse;
uden Guld er elskende Hjerter tillredse!

(danser og synger igjen)

Unge Peer Gynt er en Galfrands;
han ved ikke på hvad Fod han vil stå.
Pytt, sa'e Peer; — pytt, lad gå!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!

ANITRA
Frydfuldt, når Profeten i Dansen træder!

PEER GYNT
Visvas med Profeten! — Lad os bytte Klæder!
Hejsan! Trækk ud!

ANITRA
Din Kaftan blev for lang,
din Livgjord for vid
og din Strømpe for trang!

PEER GYNT
Eh bien!

(knæler)

Men gjør mig en hæftig Sorg;
det er sødt for elskende Hjerter at lide!
Hør, når vi kommer hjem till min Borg.

ANITRA
Till dit Pafadis; — har vi langt at ride?

PEER GYNT
Å, en tusende Mile.

ANITRA
Forlangt!

PEER GYNT
O, hør;
du skal få den Sjæl, som jeg lovte dig før.

ANITRA
Ja, takk; jeg hjælper mig uden Sjæl.
Men du bad om en Sorg

PEER GYNT
(rejser sig)
Ja, Død og Plage!
En voldsom, men kort, for en to-tre Dage!

ANITRA
Anitra lyder Profeten! Farvel!

(Hun smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene og jager i lynende Fart tillbage gjennem Ørknen. Peer Gynt lidt efter lidt adstadig og betænksom, trekker om en Stund Tyrkerklæderne af, Stykke for Stykke. Tilsidst tar han sin lille Rejsehue opp og står atter i sin europæiske Dragt)

Scene 10
Solveigs Sang

(Sommerdag. Højt oppe mod Nord. En Hytte i Storskogen. Åben Dør med en stor Trælås. Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved Husvæggen. En middelaldrend Kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i Solskinnet.)

SOLVEYG
(hensunken i sig selv, hun er just holdt op at stelle med Rokken)
冬も過ぎ春も暮れなん、
來ん夏も亦、ひととせもつひに過ぎなん。
されどわれはよく知れり、君いつか歸り來まさん。
別れし時の誓のまゝに、わらはは君を待ちてすごさん。

(sagte nynnende idet hun sysler med Rokken. Hun lader Rokken hvile.)

神よ、君に力を授け給ひぬ。世界の中のいづくに君が行き給ふとも。神よ。君に喜びを與へ給ひね。君、み神の足臺に立ち給ふとき。君のまた歸ります日を、わらははこゝに待ちて過ごさん。
君天國にて待ちまさば、わらはもそこに出で會ひなん。




AKT V


Scene 1, 2
Peer Gynts Hjemfart.
Stormfull Aften på Havet. Skipsforliset

(Under Land mellom Skjær og Brændinger. Skibet går under. I Skodden skimtes Jollen med to Mænd. En Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres; derpå alt stille en Stund. Lidt efter lidt kommer Bådhbælvet tillsyne. Peer Gynt dukker opp nær ved Hvælvet)

PEER GYNT
Hjælp! Båd fra Land! Hjælp! Jeg forgår!
Frels, Heer Gud, — som skrevet står!

(klamrer sig fast till Bådkjølen)

Scene 5
Solveig synger i Hytten

SOLVEYG
(synger i Hytten)
Nu er her stellet till Pinsekveld.
Kjære Gutten min, langt borte,
kommer du vel,
når kommer du vel?
Har du tungt at hente, så und dig Frist;
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.
Har du tungt at hente, så und dig Frist;
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.

Scene 6
Nattscene

(Natt. Furumo. En Skogbrand har hærget. Forkullede Træstammer milevidt indover. Hvide Tåger hist og her over Skogbunden. Peer Gynt løber over Moen.)

PEER GYNT
Aske, Skodde, Støv for Vinden,
her er nok at bygge af!
Stank og Råddenskab for inden;
alt ihob en kalket Grav.
Digt og Drøm og dødfødt Viden
lægger Fod om Pyramiden;
over den skal Værket højne
sig med Trappetrin, af Løgne.
Flugt for Alvor, Sky for Anger,
som et Skilt på Toppen pranger,
fylder Domsbasunen med sit:
Petrus Gyntus Cæsar fecit!

(lytter)

Hvad for Gråd af Barnerøster?
Gråd, men halvt på Vej till Sang.
Og for Foden triller Nøster!

(sparker)

Væk! I gjør mig Stien trang!

(stanser og lytter)

NØSTERNE
(på Jorden)
Vi er Tanker;
du skulde tænkt os.
Pusselanker;
du skulde skjænkt os.

PEER GYNT
(går udenom)
Livet har jeg skjænkt till En;
det blev Fusk og skjæve Ben.

NØSTERNE
Tillvejrs vi skulde
som skakende Røster,
og her må vi rulle
som Grågarns-Nøster.

PEER GYNT
(snubler)
Nøste! Dit fordømte Drog!
Spænder du for Far din Krog?

(flygter)

VISSNE BLADE
(flyver for Vinden)
Vi er et Løsen;
du skulde stillet os!
Se, hvor Døsen
har ynkeligt pillet os!
Ormen har ædt os
i alle Bugter,
vi fik aldrig spredt os
som Krans om Frugter.

PEER GYNT
Fåfængt var dog ej jer Fødsel;
lægg jer stillt og tjen som Gjædsel.

SUSNING I LUFTEN
Vi er Sange;
du skulde sunget os.
Tusende Gange
har du knuget og tvunget os.
I din Hjertegrube
har vi ligget og ventet;
vi blev aldrig hentet.
Gift i din Strube!

PEER GYNT
Gift i dig, dit dumme Stev!
Fik jeg Tid till Vers og Væv?

(skyder Snarvej)

DUGGDRÅBER
(drysser fra Grenene)
Vi er Tårer,
der ej blev fældte.
Isbrodd, som sårer,
kunde vi smelte.
Nu sidder Brodden
i Bringen lodden
Såret er lukket;
vor Magt er slukket.

PEER GYNT
Takk; - jeg gråd i Rondesvalen, -
fik dog lige fuldt på Halen!

BRÆKKEDE STRÅ
Vi er Værker;
du skulde øvet os!
Tvivl, som kværker,
har krøblet og klævet os.
På yderste Dagen
vi kommer i Flok
og melder Sagen,
så får du nok!

PEER GYNT
Kjæltringstreger! Tør I skrive
mig tillbogs det negative?

(haster afsted)

ÅSES STEMME
(langt borte)
Tvi, for en Skydsgut!
Hu, du har væltet mig!
Sne faldt her nys, Gut!
Stygt har den æltet mig.
Galt har du kjørt mig.
Peer, hvor er Slottet?
Fanden har forført dig
med Kjæppen i kottet!

PEER GYNT
Bedst, en Stakkar væk sig skynder.
Skal en bære Fandens Synder,
må en snart i Bakken segne;
de er tunge nok, ens egne.

(løber)

Scene 10
Pinsesalme: "Velsignede Morgen"

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

Scene 11
Solveigs Vuggevise

(Peer Gynt klynger sig fast og skjuler Ansigtet i Solveigs Skjød. Solen rinder)

KNAPPESTØBERENS STEMME
(bag Huset)
Vi træffes på sidste Korsveien, Peer;
og så får vi se, om; jeg siger ikke mer.

SOLVEYG
(hæver sit Hoved, synger sagte)
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Gutten har siddet på sin Moders Fang.
De to haf leget hele Livsdagen lang.
Gutten har hvilet ved sin Moders Bryst
hele Livsdagen lang.
Gud signe dig, mim Lyst!
Gutten har ligget till mit Hjerte tætt
hele Livsdagen lang.
Nu er han så trætt.
Sov du, dyreste Gutten min!
Sov! sov!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov! sov!

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

SOLVEYG
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov og drøm du, Gutten min!
AKT II


Scene 3
No. 5 Peer Gynt Og Sæterjentene

TRE SÆTERJENTER
(løber over Bakkerne, skrigende og syngende)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
Hvem skiger I efter?

JENTERE
Efter Trold! Efter Trold!

FØRSTE JENTE
Trond! Far med Lempe!

ANDEN JENTE
Bård! Far med Vold!

TREDJE JENTE
I Sælet står alle Koverne tomme!

FØRSTE JENTE
Vold er Lempe!

ANDEN JENTE
Og Lempe er Vold!

TREDJE JENTE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

ALLE TRE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

PEER GYNT
Hvor er Gutterne da?

ALLE TRE
(skoggerleende; peger Fingre ad ham)
De kan ikke komme!

FØRSTE JENTE
Min kaldte mig både for Kjærest og Frænke.
Nu er han gift med en halvgammel Enke.

ANDEN JENTE
Min mødte en Tatertøs nord i Lien.
Nu traver de to på Fantestien.

TREDJE JENTE
Min tog Løsungen vor afdage.
Nun står hans Hoved og griner på en Stage.

ALLE TRE
(De vender sig mod Bjergnuterne.)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak!
Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
(står med et Spring imellem dem)
Jeg er tre Hoders Trold,
og tre Jenters Gut!

JENTERE
Er du slig Karl, du?

PEER GYNT
I får dømme tillslut!

FØRSTE JENTE
Till Sælet!

ANDEN JENTE
Till Sælet!

TREDJE JENTE
Vi har Mjød!

PEER GYNT
Lad den flomme!

ALLE TRE
Denne Lørdagsnatt skal ingen Kover stå tomme!

ANDEN JENTE
(kysser ham)
Han gnistrer og sprutter som glohede Jernet!

TREDJE JENTE
(liegeså)
Som Barneøjne fra svarteste Tjernet.

(Peer Gynt danser i flokken. Jenterne slipper Peer Gynt, gjør lange Næser mod Bjergnuterne, skriger og synger, mens han blir et Øjeblik i Forgrunden kjæmpende med sig selv)

JENTERNE
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak!
Fik I sove i Armene vore?

PEER GYNT
Huen sturen og Tanken kåd.
I Øjet Latter; i halsen Gråd!

(Peer Gynt kaster sig ind imellem Jenterne og danser under det Følgende, geberdende sig vildere og vildere bort over Høiderne med dem)

Scene 6
I Dovregubbens Hall

(Dovregubbens Kongshall. Stor Forsamling af Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd. Dovregubben i Højsædet med Krone og Spir. Hans Børn og nærmeste Slægtninge till begge Sider. Peer Gynt står for ham. Stærk Røre i Salen. De ældre Trolde synge, de yngere danse. Sang og Dans ledsages af truende Bevægelser mod Peer Gynt.)

KOR AF TROLDE
Slagt ham! Kristenmands Søn har dåret
Dovregubbens veneste Mø!

(Lidt efter lidt kommer Troldene i en truende Nærhed af Peer Gynt, og vil tillslut gå ham ind på Livet )

EN TROLDUNGE
Må jeg skjære ham i Fingren?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDUNGE
Må jeg rive ham i Håret?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN TROLDJOMFRU
Hu hei; lad mig bide ham i Låret!

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

TROLDHEX
(med en Slev)
Skal han lages till Sodd og Sø?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDHEX
(med den Retterkniv)
Skal han steges på Spidd
eller brunes i Gryde?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

DOVREGUBBEN
Isvand i Blodet!

PEER GYNT
(jaget af Troldungerne)
Slipp mig, Djævelstøj!

(vil opp gjennem Skorstenspiben)

TROLDUNGERNE
Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!

PEER GYNT
Au!

(vil ned gjennem Kjælderlemmen)

TROLDUNGERNE
Stæng alle Ridser!

HOFTROLDET
Hvor de morer sig, de små!

PEER GYNT
(til en Troldunge, der har bidt sig fast i hans Øre)
Vil du slippe, dit Skarn!

(De kjæmpe)

HOFTROLDET
(slar ham over Fingrene)
Tag varsomt, Slyngel, på et kongeligt Barn!

PEER GYNT
Et Rottehul — !

(løber derhen)

TROLDUNGERNE
Nissebror! Det må du spære!

PEER GYNT
Den Gamle var fæl; de Unge er værre!

TROLDUNGERNE
Flæng ham!

PEER GYNT
Ak; den, der var liden som en Mus!

TROLDUNGERNE
(myldrer omkring ham)
Stæng Gjærde!

PEER GYNT
(grædende)
Ak; var jeg en Lus!

(Almindelig Jagt på Peer Gynt rundt hele Scenen.)

TROLDUNGERNE
Stæng Gjærde! Stæng Gjærde!
Flæng ham! Flæng ham!

(Peer Gynt faller om, Troldungerne kaster sig over ham)

Nu i Synet på ham!

PEER GYNT
(begravet i Trolddyngen)
Hjælp, Mor, jeg dør!

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

EN TROLDUNGE
Bjelder i Fjeldet!
Det er Svartekjolens Kjør!

(Troldene flygter under Bulder og hylende Skrig. Hallen styrter sammen. Alt forsvinder.)

Scene 7
Peer Gynt og Bøygen

(Bælmørke. Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med stor Gren.)

PEER GYNT
Giv Svar! Hvem er du?

EN STEMME I MØRKET
Mig selv!

PEER GYNT
Af Vejen!

STEMMEN
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, Hejen.

PEER GYNT
(vil igjennem på et andet Sted, men støder imod)
Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv. Kan du sige det samme?

PEER GYNT
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit Sverd kan ramme!
Agt dig! Hu hei, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!

(slår og hugger)

Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv.

PEER GYNT
Det dumme Svar
kan du gjemme; det gjør ikke Sagen klar.
Hvad er du?

STEMMEN
Den store Bøygen!

PEER GYNT
Nå, så!
Før var Gåden svart; nu tykkes den grå.
Af Vejen, Bøyg!

STEMMEN
Gå udenom, Peer!

PEER GYNT
Igjennem!

(slår og hugger)

Han faldt!

(vil frem, men støder imod)

Hå,hå! Er her fler?

STEMMEN
Bøygen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøygen, som er sårløs, og Bøygen, som fik Men.
Det er Bøygen, som er død, og Bøygen, som lever.

PEER GYNT
(kaster Grenen)
Værget er troldsmurt; men jeg har Næver!

(slår sig igjennem)

STEMMEN
Ja, lid på Næverne; lid på Kroppen.
Hi, hi, Peer Gynt, så rækker du Toppen.

PEER GYNT
(kommer igjen)
Atter og fram, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om Svingen!
Best som jeg er ude, står jeg midt i Ringen.
Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?

STEMMEN
Bøygen.

PEER GYNT
(famler omkring)
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet, tåget.
Ingen Skikkelse heller! Det er som at tørne
i en Dynge af knurrende halvvågne Bjørne!

(skriger)

Slå fra dig!

STEMMEN
Bøygen er ikke gal!

PEER GYNT
Slå!

STEMMEN
Bøygen slå ikke.

PEER GYNT
Kjæmp! Du skal!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder uden at kjæmpe.

PEER GYNT
Var her bare en Nisse, som kunde mig prikke.
Var her bare så meget, som et å̈rsgammelt Trold!
Var her bare noget at slås med. Men det er her ikke.
Nu snorker han! Bøyg!

STEMMEN
Hvad godt?

PEER GYNT
Brug Vold!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder altid med Lempe.

PEER GYNT
(bider sig i Arme og Hænder)
Klør og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg må kjende Dryppet af mit eget Blod.

(Der høres som Vingeslag af store Fugle.)

FUGLESKRIG
Kommer han, Bøyg?

STEMME I MØRKET
Ja; Fod for Fod!

FUGLESKRIG
Alle Systre langt borte!
Flyv frem till Mødet!

PEER GYNT
Skall du berge mig, Jente, så gjør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet.
Spændebogen! Kyl ham den bent i Øjet!

FUGLESKRIG
Han vimrer!

STEMMEN
Vi har ham!

FUGLESKRIG
Systre! Skyd Fart!

PEER GYNT
For dirt, at kjøbe sig Livet till
for slig en Times tærende Spil.

(synker sammen)

FUGLESKRIG
Bøyg, der stupte han!
Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og Salmesang høres langt borte.)

BØYGEN
(svinder ind till entet og siger i et Gisp)
Han var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.



AKT III


Scene 4
Åses Død

(Åse ligger for Døden i Sengen)

PEER GYNT
(Kaster en Snor om Stolen, hvor Katten ligger, tager en Kjæpp i hånden og sætter sig foran på Sengefoden)
Hypp! Vil du rappe dig, Svarten!
Mor, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kjendes på Farten,
når Grane lægger ivej!

ÅSE
Kjære Peer, hvad er det som ringer?

PEER GYNT
De blanke Dumbjelder, Mor!

ÅSE
Hu, neij da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT
Nu kjører vi over en Fjord.

ÅSE
Jeg er rædd! Hvad er det som bruser
og sukker så underlig vildt?

PEER GYNT
Det er Granene, Mor, som suser
på Moen. Sidd bare stillt.

ÅSE
Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den Lysningen fra?

PEER GYNT
Fra Slottets Ruder og Porte.
Kan du høre, de danser?

ÅSE
Ja.

PEER GYNT
Udenfor står Sankt Peder
og byder dig stige ind.

ÅSE
Hilser han?

PEER GYNT
Ja, med Hæder,
og skjænker den sødeste Vin.

ÅSE
Vin! Har han også Kager?

PEER GYNT
Ja, da! Et smækkfuldt Fad.
Og salig Provstinden lager
dig Kaffe og Eftermad.

ÅSE
Å, Kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT
Så tidt og så jævnt du vil.

ÅSE
Å nej da, Peer, for en Gammen
du kjører mig, Stakkar, till!

PEER GYNT
(smækker med Pisken)
Hypp; Vil du rappe dig, Svarten!

ÅSE
Kjære Peer, du kjører vel rett?

PEER GYNT
(smækker igjen)
Her er brede Vejen.

ÅSE
Den Farten,
den gjør mig så låk og trætt.

PEER GYNT
Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt så er Kjørslen slut.

ÅSE
Jeg vil ligge og lukke Øjne
og lide på dig, min Gut!

PEER GYNT
Rapp dig, Grane, min Trver!
I Slottet er Stimlen stor;
mod Porten de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin Mor!
Hvad siger du, Herr Sankt Peter?
Får ikke Mor slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
før du finder så ærligt et Skind.
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved Slottets Port.
Vil I skjænke mig, tar jeg tilltakke;
hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.
Jeg har digtet så mangen Skrøne,
som Fanden på Prækestol,
og skjældt min Mor for en Høne,
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hædre
og gjøre det rigtig tillags;
her kommer ingen bedre
fra Byggderne nutilldags.
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu får du dit!
"Hold opp med de Kjøgemester-Lader;
Mor Åse skal slippe frit!"



AKT IV



Scene 5
Tyven og Hæleren

(Tidlig Morgen. Stenet Egn med Udsigt ind over Ørken. På den ene Side en Fjeldkløft og en Hule. En Tyv og en Hæler i Kløften med Kejserens Hest og Klædning. Hesten, rigt oppsadlet, står bunden till en Sten, Ryttere langt borte.)

TYVEN
Lansernes Tunger
slikkende, spillende,
se, se!

HÆLEREN
Jeg føler alt Knappen
i Sandet trillende!
Ve, ve!

TYVEN
(folder Armene over Brystet)
Min Fader var Tyv;
hans Søn må stjæle.

HÆLEREN
Min Fader var Hæler;
hans Søn må hæle.

TYVEN
Din Lod skal du bære;
dig selv skal du være.

HÆLEREN
(lytter)
Fodtrin i Krattet!
På Flugt! Men hvor?

TYVEN
Hulen er dyb
og Profeten stor!

(De flygter og lader Tyvekosterne i Stikken.)

Scene 6
Arabisk Dans

(Telt hos en Araberhøvding, ensomt på en Oase. Peer Gynt i sin østerlandske Dragt hvilende på Hynder. Han drikker Kaffe og røger af en lang Pibe. Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.)

PIGERNES KOR
Profeten er kommen!
Rør Fløjten og Trommen!
Profeten, Herren, den alting vidende,
till os er han kommen
over Sandhavet ridende!
Profeten, Herren, den aldrig fejlende,
till os er han kommen
gjennem Sandhavet sejlende!
Rør Fløjten og Trommen;
Profeten, Profeten er kommen!

(Anitra danser. Dansen antager en blidere Karakter)

ANITRA
Hans Ganger er Mælken, den hvide,
som strømmer i Paradisets Floder.
Bøj eders Knæ! Sænk eders Holder!
Hans Øjne er Stjerner, blinkende, blide.
Intet Jordbarn tåler
Glansens Glans af de stjerners Stråler!
Gjennem Ørken han kom.
Glud og Perler sprang frem på hans Bryst,
hvor han red blev det lyst.
Bag ham for Mørke,
Samum og Tørke.
Han, der herlige, kom!
Gjennem Ørken han kom
som en Jordsøn pyntet.
Kaba, Kaba står tom.
Han har selv forkyndt det!

PIGERNES KOR
Profeten er kommen! etc.

(Pigerne danser under dæmpet Musik)

Scene 7
Peer Gynts Serenade

(Måneskinsnatt. Palmelund udenfor Anitras Telt. Peer Gynt med en arabisk Luth i Hånden sidder under et træ. Hans Skjægg og Hår er studset; han ser betydeligt yngre ud.)

PEER GYNT
(Spiller og synger)
Jeg stængte for mit Paradis
og tog dets Nøgle med.
Det bar tillhavs for nordlig Bris,
mens skjønne Kvinder sit Forlis
på Havsens Strand begræd.

Mod Syd, mod Syd, skar Kjølens Flugt
de salte Strømmes Vand.
Hvor Palmen svajer stolt og smukt,
i Krans om Oceanets Bugt,
jeg stak mit Skib i Brand.

Ombord jeg steg på Slettens Skib,
et Skib på fire Ben.
Det skummed under Piskens Hieb,
jeg er en flygtig Fugl; o, grib,
jeg kviddrer på en Gren!

Anitra, du er Palmens Most,
det må jeg sande nu!
Ja, selv Angoragjedens Ost
er næppe halvt så sød en Kost,
Anitra, ak, som du!

Scene 8
Peer Gynt og Anitra

(Karavanvej. Oasen langt tillbage i det fjerne. Peer Gynt på sin hvide Hest, jager gjennem Ørken. Han har Anitra foran sig på Sadelknappen)

ANITRA
Lad være, jeg bider!

PEER GYNT
Du lille Skalk!

ANITRA
Hvad vil du?

PEER GYNT
Vil? Lege Due og Falk!
Føre dig bort! Gjøre gale Streger!

ANITRA
Skam dig! En gammel Profet!

PEER GYNT
Å, Vås!
Propeten er ikke gammel, din Gås!
Synes du dette på Alderdom peger?

ANITRA
Slipp! Jeg vil hjem!

PEER GYNT
Nu er du kokett!
Tænk, hjem! Till Svigerfar!
Det var nett!
Vi gale Fugle, af Buret fløjne,
tør aldrig mere komme ham for Øjne.
Desuden, min Unge, på samme Sted
bør man ikke for længere Tid slå sig ned;
man minster i Agt,
hvad man vinder i Kjendskab, —
især, når man kommer som Profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gå som et Digt.
Det var s'gu på Tid at Besøget fik Endskab.
Det er vakklende Sjæle, disse Slettens Sønner;
tillslut vanked hverken Virak eller Bønner.

ANITRA
Ja, men er du Profet?

PEER GYNT
Jeg er din Kejser!

(vil kysse hende)

Nej se, hvor den lille Hakkespætt knejser!

ANITRA
Giv mig den Ring, som sidder på din Finger.

PEER GYNT
Tag, søde Anitra, det hele pøjt!

ANITRA
Dine Ord er Sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT
Saligt, at vide sig elsket så højt!
Jeg vil af! Jeg vil lede Hesten, som din Slave!

(rækker hende Ridepisken og stiger af)

Se så, min Rose, min dejlige Blomst;
her vil jeg gå i Sandet og kave
till jeg rammes af et Solstikk og får min Bekomst.
Jeg er ung, Anitra; hav det for Øje!
Du får ikke veje mine Fagter så nøje.
Spas og Spilopper er Ungdoms Kriterium!
Hvis altså ikke din Ånd var så tung,
så vilde du skjønne, min yndige Nerium,
din Elsker gjør Spilopper,
ergo er han ung!

ANITRA
Ja, du er ung. Har du flere Ringe?

PEER GYNT
Ikke sandt? Der; grams! Som en Bukk kan jeg springe!
Var her Vinløv i Nærheden, skulde jeg mig kranse.
Ja minsæl er jeg ung! Hej, jeg vil danse!

(danser og synger)

Jeg er en lyksalig Hane!
Hakk mig, min lille Tippe!
Ej! Hopp! Lad mig trippe!
Jeg er en lyksalig Hane!

ANITRA
Du sveder, Profet; jeg er angst du skal smelte;
rækk mig det tunge, som dingler i dit Bælte.

PEER GYNT
Ømme Bekymring! Bær Pungen for stedse;
uden Guld er elskende Hjerter tillredse!

(danser og synger igjen)

Unge Peer Gynt er en Galfrands;
han ved ikke på hvad Fod han vil stå.
Pytt, sa'e Peer; — pytt, lad gå!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!

ANITRA
Frydfuldt, når Profeten i Dansen træder!

PEER GYNT
Visvas med Profeten! — Lad os bytte Klæder!
Hejsan! Trækk ud!

ANITRA
Din Kaftan blev for lang,
din Livgjord for vid
og din Strømpe for trang!

PEER GYNT
Eh bien!

(knæler)

Men gjør mig en hæftig Sorg;
det er sødt for elskende Hjerter at lide!
Hør, når vi kommer hjem till min Borg.

ANITRA
Till dit Pafadis; — har vi langt at ride?

PEER GYNT
Å, en tusende Mile.

ANITRA
Forlangt!

PEER GYNT
O, hør;
du skal få den Sjæl, som jeg lovte dig før.

ANITRA
Ja, takk; jeg hjælper mig uden Sjæl.
Men du bad om en Sorg

PEER GYNT
(rejser sig)
Ja, Død og Plage!
En voldsom, men kort, for en to-tre Dage!

ANITRA
Anitra lyder Profeten! Farvel!

(Hun smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene og jager i lynende Fart tillbage gjennem Ørknen. Peer Gynt lidt efter lidt adstadig og betænksom, trekker om en Stund Tyrkerklæderne af, Stykke for Stykke. Tilsidst tar han sin lille Rejsehue opp og står atter i sin europæiske Dragt)

Scene 10
Solveigs Sang

(Sommerdag. Højt oppe mod Nord. En Hytte i Storskogen. Åben Dør med en stor Trælås. Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved Husvæggen. En middelaldrend Kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i Solskinnet.)

SOLVEYG
(hensunken i sig selv, hun er just holdt op at stelle med Rokken)
Kanske vil der gå både Vinter og Vår,
og næste Sommer med, og det hele År,
men engang vil du komme, det ved jeg visst;
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.

(sagte nynnende idet hun sysler med Rokken. Hun lader Rokken hvile.)

Gud styrke dig, hvor du i Verden går,
Gud glæde hvis du for hans Fodskammel står
Her skal jeg vente till du kommer igjen;
og venter du hisst oppe,
vi træffes der, min ven.



AKT V


Scene 1, 2
Peer Gynts Hjemfart.
Stormfull Aften på Havet. Skipsforliset

(Under Land mellom Skjær og Brændinger. Skibet går under. I Skodden skimtes Jollen med to Mænd. En Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres; derpå alt stille en Stund. Lidt efter lidt kommer Bådhbælvet tillsyne. Peer Gynt dukker opp nær ved Hvælvet)

PEER GYNT
Hjælp! Båd fra Land! Hjælp! Jeg forgår!
Frels, Heer Gud, — som skrevet står!

(klamrer sig fast till Bådkjølen)

Scene 5
Solveig synger i Hytten

SOLVEYG
(synger i Hytten)
Nu er her stellet till Pinsekveld.
Kjære Gutten min, langt borte,
kommer du vel,
når kommer du vel?
Har du tungt at hente, så und dig Frist;
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.
Har du tungt at hente, så und dig Frist;
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.

Scene 6
Nattscene

(Natt. Furumo. En Skogbrand har hærget. Forkullede Træstammer milevidt indover. Hvide Tåger hist og her over Skogbunden. Peer Gynt løber over Moen.)

PEER GYNT
Aske, Skodde, Støv for Vinden,
her er nok at bygge af!
Stank og Råddenskab for inden;
alt ihob en kalket Grav.
Digt og Drøm og dødfødt Viden
lægger Fod om Pyramiden;
over den skal Værket højne
sig med Trappetrin, af Løgne.
Flugt for Alvor, Sky for Anger,
som et Skilt på Toppen pranger,
fylder Domsbasunen med sit:
Petrus Gyntus Cæsar fecit!

(lytter)

Hvad for Gråd af Barnerøster?
Gråd, men halvt på Vej till Sang.
Og for Foden triller Nøster!

(sparker)

Væk! I gjør mig Stien trang!

(stanser og lytter)

NØSTERNE
(på Jorden)
Vi er Tanker;
du skulde tænkt os.
Pusselanker;
du skulde skjænkt os.

PEER GYNT
(går udenom)
Livet har jeg skjænkt till En;
det blev Fusk og skjæve Ben.

NØSTERNE
Tillvejrs vi skulde
som skakende Røster,
og her må vi rulle
som Grågarns-Nøster.

PEER GYNT
(snubler)
Nøste! Dit fordømte Drog!
Spænder du for Far din Krog?

(flygter)

VISSNE BLADE
(flyver for Vinden)
Vi er et Løsen;
du skulde stillet os!
Se, hvor Døsen
har ynkeligt pillet os!
Ormen har ædt os
i alle Bugter,
vi fik aldrig spredt os
som Krans om Frugter.

PEER GYNT
Fåfængt var dog ej jer Fødsel;
lægg jer stillt og tjen som Gjædsel.

SUSNING I LUFTEN
Vi er Sange;
du skulde sunget os.
Tusende Gange
har du knuget og tvunget os.
I din Hjertegrube
har vi ligget og ventet;
vi blev aldrig hentet.
Gift i din Strube!

PEER GYNT
Gift i dig, dit dumme Stev!
Fik jeg Tid till Vers og Væv?

(skyder Snarvej)

DUGGDRÅBER
(drysser fra Grenene)
Vi er Tårer,
der ej blev fældte.
Isbrodd, som sårer,
kunde vi smelte.
Nu sidder Brodden
i Bringen lodden
Såret er lukket;
vor Magt er slukket.

PEER GYNT
Takk; - jeg gråd i Rondesvalen, -
fik dog lige fuldt på Halen!

BRÆKKEDE STRÅ
Vi er Værker;
du skulde øvet os!
Tvivl, som kværker,
har krøblet og klævet os.
På yderste Dagen
vi kommer i Flok
og melder Sagen,
så får du nok!

PEER GYNT
Kjæltringstreger! Tør I skrive
mig tillbogs det negative?

(haster afsted)

ÅSES STEMME
(langt borte)
Tvi, for en Skydsgut!
Hu, du har væltet mig!
Sne faldt her nys, Gut!
Stygt har den æltet mig.
Galt har du kjørt mig.
Peer, hvor er Slottet?
Fanden har forført dig
med Kjæppen i kottet!

PEER GYNT
Bedst, en Stakkar væk sig skynder.
Skal en bære Fandens Synder,
må en snart i Bakken segne;
de er tunge nok, ens egne.

(løber)

Scene 10
Pinsesalme: "Velsignede Morgen"

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

Scene 11
Solveigs Vuggevise

(Peer Gynt klynger sig fast og skjuler Ansigtet i Solveigs Skjød. Solen rinder)

KNAPPESTØBERENS STEMME
(bag Huset)
Vi træffes på sidste Korsveien, Peer;
og så får vi se, om; jeg siger ikke mer.

SOLVEYG
(hæver sit Hoved, synger sagte)
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Gutten har siddet på sin Moders Fang.
De to haf leget hele Livsdagen lang.
Gutten har hvilet ved sin Moders Bryst
hele Livsdagen lang.
Gud signe dig, mim Lyst!
Gutten har ligget till mit Hjerte tætt
hele Livsdagen lang.
Nu er han så trætt.
Sov du, dyreste Gutten min!
Sov! sov!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov! sov!

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

SOLVEYG
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov og drøm du, Gutten min!



|新しいページ|検索|ページ一覧|RSS|@ウィキご利用ガイド | 管理者にお問合せ
|ログイン|